Spring til indhold

Bruger:Luka1184/sandkasse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ikke at forveksle med Boltzmanns konstant.
Log-log-grafer af maksimal emissionsbølgelængde og strålingseksitans kontra sortlegemetemperatur – de røde pile viser, at sortlegemer med temperaturer på 5.780 K har den største bølgelængde ved 501 nm og ved en strålingsexitans på 63,3 MW/m2

Stefan–Boltzmanns konstant (også Stefans konstant), en fysisk konstant angivet ved det græske bogstav σ (sigma), er proportionalitetskonstanten i Stefan-Boltzmanns lov: "den samlede intensitet udstrålet over alle bølgelængder vokser, når temperaturen vokser", af et sortlegeme, som er proportionel med den termodynamiske temperatur i fjerde potens.[1] Teorien om termisk stråling fastlægger teorien om kvantemekanikken, ved at udnytte fysik til at relatere denne til molekylære, atomare og subatomare energiniveauer. Den slovenske fysiker Josef Stefan formulerede konstanten i 1879. Den blev formelt udledt i 1884 af hans tidligere elev og samarbejdspartner, den østrigske fysiker Ludwig Boltzmann.[2] Ligningen kan også udledes af Plancks lov, ved at integrere over alle bølgelængder ved en given temperatur, hvilket vil føre til en beskrivelse af en lille flad sortlegeme-boks.[3] "Mængden af udsendt termisk stråling stiger hurtigt, og strålingens hovedfrekvens bliver højere med voksende temperaturer".[4] Stefan–Boltzmanns konstant kan bruges til at måle mængden af varme, der udsendes af et sortlegeme, der absorberer al den strålingsenergi, der rammer den, og vil udsende al strålingsenergien. Desuden giver Stefan–Boltzmanns konstant mulighed for at konvertere temperatur (K) til enheder for intensitet (W⋅m−2), hvilket er effekt pr. arealenhed.

Siden omdefineringen af SI-systemets grundenheder i 2019 er Stefan-Boltzmanns konstant angivet nøjagtigt i stedet for i eksperimentelle værdier. Værdien er givet i SI-enheder ved

σ = 5,670374419... x 10−8 W⋅m−2⋅K−4.

I cgs-enheder er Stefan-Boltzmanns konstant

σ = 5,670374 x 10-5 erg⋅cm−2⋅s−1⋅K−4.

I termokemi er Stefan–Boltzmanns konstant ofte udtrykt i kalcm−2døgn−1K−4:

σ = 1,170937... x 10-7 kal cm−2⋅døgn−1⋅K−4.

I de gængse amerikanske enheder er Stefan–Boltzmanns konstant[5]

σ = 1,713441... x 10-9 BTU⋅hr−1⋅ft−2⋅°R−4.

Stefan-Boltzmann-konstanten er defineret ud fra andre fundamentale konstanter som hvor

hvormed vi har

σ = 5,67037441918442945397099673188923087584012297029130... x 10-8 J⋅m−2⋅s−1⋅K−4.

Den CODATA-anbefalede værdi[6] forinden 20. maj 2019 (2018 CODATA), blev beregnet ud fra en målt enhed af gaskonstanten: hvor

Dimensionsformel: M1T−3Θ−4

En relateret konstant er strålingskonstanten (eller strålingsdensitetskonstanten), som er givet ved[7]

  1. ^ Krane, Kenneth (2012). Modern Physics. John Wiley & Sons. s. 81. (engelsk)
  2. ^ "Stefan-Boltzmann Law". Encyclopædia Britannica. (engelsk) (engelsk)
  3. ^ Halliday & Resnick (2014). Fundamentals of Physics (10. udgave). John Wiley and Sons. s. 1166. (engelsk)
  4. ^ Eisberg, Resnick, Robert, Robert (1985). Quantum Physics of Atoms, Molecules, Solids, Nuclei, and Particles (PDF) (2. udgave). John Wiley & Sons. Arkiveret fra originalen (PDF) 2014-02-26. (engelsk)
  5. ^ Çengel, Yunus A. (2007). Heat and Mass Transfer: a Practical Approach (3. udgave). McGraw Hill. (engelsk)
  6. ^ "Fundamental Physical Constants - Extensive Listing" (PDF). nist.gov. National Institute of Standards and Technology. 2014. Hentet 12 juli 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) (engelsk)
  7. ^ Radiation constant fra ScienceWorld (engelsk)
[redigér | rediger kildetekst]