Den nye kommunes første borgmester blev blev gårdejer Bernhard Nielsen-Man fra Flejsborg, der blev valgt for Vester Hornum - Hyllebjerg - Flejsborg Fællesliste med 208 personlige stemmer.[1] Nielsen-Man var dette tidspunkt sognerådsformand i Vester Hornum-Hyllebjerg-Flejsborg Kommune. Ved det efterfølgende valg i 1974 blev borgerlisten spillet. Af de tidligere opstillede blev to medlemmer valgt ind for Venstre (herunder Nielsen-Man) og én for Socialdemokratiet. Valgets resultat bar fortsat præg af, at vælgerne følte sig knyttet til de tidligere kommuner. Dog blev antallet af valgte partier og lister reduceret fra ni i 1970 til syv i 1974.[1]
Ved valget i 1978 stormer lokallisten Farsø tværpolitiske liste ind med 22 pct. af stemmerne og får fire pladser i det nye byråd. På trods af en fremgang i det personlige stemmertal for borgmesteren Nielsen-Man lykkedes det frontmanden fra den tværpolitiske liste, Erik Rabøl Jørgensen, at erobre borgmesterposten. Ved valget fik Den tværpolitiske kvindeliste desuden ét mandat.[1] Den nyvalgte borgmester liste splittes i to ved det efterfølgende valg i 1981, hvor Rabøl Jørgensen genopstiller for Farsø Borgerliste. Listen får fem mandater, men må dog se sig slået af Venstre, der går frem fra fire til syv mandater. Resultatet medførte, at Bernhard Nielsen-Man efter fire års pause kunne sætte sig i borgmesterstolen igen. Antallet af valgte partier og lister i 1981 er seks.[1]
I 1982 gennemføres et omvalg, hvor den eneste ændring bliver, at Ullits-Foulum borger og landbolistes mandat flyttes til Radikale Venstre.[1] Ved valget i 1985 ryger Radikale Venstre igen ud af byrådet, hvor istedet Det Konservative Folkeparti træder ind med to mandater. Borgmesteren Nielsen-Man genopstillede ikke ved dette valg, men det gjorde Rabøl Jørgensen, der denne gang stillede op for Farsø Byliste, hvor det lykkedes at generobre borgmesterposten.[1]
Ved valget i 1989 går Det Konservative Folkeparti frem med to mandater, særligt på baggrund af spidskandidaten Jette Thomsens personlige stemmertal, som også fører til, at hun kan sætte sig i borgmesterstolen fra 1990. Farsø Byliste blev reduceret til to mandater, Venstre mistede ét og Socialdemokratiet fik ét. Fremskridtpartiet gik igen frem til to mandater, mens de resterende mandater fordelte sig på borger- og lokallister.[1]
I 1993 blev der gennemført en reduktion af byrådets størrelse fra 17 til 15 pladser. Det betød dog ikke, at antallet af partier blev reduceret betydeligt ved valget samme år. Der var fortsat seks repræsenterede partier efter valget, hvor lokal- og borgerlister sad på tre pladser. Valget var en succes for borgmester Jette Thomsen (C), der fik 1.111 personlige stemmer, hvilket svarer til 24 pct. af stemmerne. Det blev til fem mandater for Det Konservative Folkeparti, mens Venstre gik tilbage til tre. Socialdemokratiet gik frem til fire mandater, men de to borgerlister og Fremskridtpartiet bevarede deres ene mandat.
Valget i 1997 blev en katastrofe for Det Konservative Folkeparti, som blev reduceret til blot ét mandat. Borgmester Jette Thomsen havde valgt ikke at genopstille, hvorfor Venstre gik frem med to til fem mandater og Fremskridtpartiet fik et godt valg med tre mandater. Det medførte, at H.O.A. Kjeldsen (V) efterfølgende kunne sætte sig i borgmesterstolen. Han blev på posten frem til kommunalreformen i 2007.[2]
^"H.O.A. Kjeldsen bliver Farsø-borgmester". Ritzaus Bureau. 19-11-1997. {{cite news}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp); Cite har en ukendt tom parameter: |dead-url= (hjælp); Tjek datoværdier i: |access-date= og |date= (hjælp)
