Bruger:Christian Giersing/Citroën Berlingo
Christian Giersing/Citroën Berlingo | |
---|---|
Produktion | |
Producent | Citroën |
Koncern | Groupe PSA (1996−2021) Stellantis (2021−) |
Model | Berlingo |
Produktionsår | 1996− |
Produktionssted | Vigo, Spanien Mangualde, Portugal |
Karrosseri og platform | |
Type | Leisure activity vehicle |
Teknik | Tværliggende frontmotor, forhjulstræk |
Kronologi | |
Forgænger | Citroën C15 |
Citroën Berlingo er et Leisure activity vehicle fra den franske bilfabrikant Citroën. Bilen er identisk med Peugeot Partner og kom på markedet i slutningen af 1996. Navnet Berlingo er afledt af det franske ord Berlingot, en forkortet udgave af vognformen Berline.
Modellen findes i forskellige udførelser med én, to eller ingen skydedøre, med bagklap eller bagfløjdøre samt som kassevogn med afblændede bageste sideruder. Et særligt kendetegn er multifunktionstaget i udstyrsvarianten Spacelight/Modutop. Derudover kunne modellen frem til marts 2007 også fås med stoftag fra fabrikken. Ombygningsdele til autocamper kunne også fås, og bilen fandtes også i en elbiludgave kaldet Citroën Berlingo Electrique.
Citroën var med Berlingo den første fabrikant til at tilbyde en model i denne dengang nye bilklasse, hvis grundflade cirka modsvarer en Volkswagen Golf, som udover en forhøjet siddeposition for føreren og et højere bygget karrosseri har et meget stort rumfang over hele kabinens længde.
Berlingo-modellerne til det europæiske marked bygges i Vigo i Spanien samt i Mangualde i Portugal.
Produktionen af kassebiler er en tradition hos Citroën, som mellem foråret 1951 og sommeren 1978 byggede 1.246.306 eksemplarer af modellen Kastenente (Fourgonnette AK400) på basis af 2CV. Denne blev i sommeren 1978 afløst af Acadiane, en kassevogn på basis af Dyane som blev produceret frem til slutningen af 1987.
I efteråret 1984 kom den næste kassevogn C15 på basis af Visa på markedet. Denne blev frem til den 2. december 2005 produceret i cirka 1.800.000 eksemplarer i Vigo i Spanien.
Berlingo I (1996−2009)
[redigér | rediger kildetekst]Citroën Berlingo I | |
---|---|
Produktion | |
Andre navne | Peugeot Partner |
Produktionsår | 1996−2009 (fremstilles stadigvæk i Argentina[1]) |
Karrosseri og platform | |
Resultat i Euro NCAP- kollisionstest | (2005)[2] |
Drivlinje | |
Motorer | Benzin: 1,1−1,8 liter (44−80 kW) Diesel: 1,6−2,0 liter (51−66 kW) |
Dimensioner og vægt | |
Akselafstand | 2693 mm |
Længde | 4137 mm |
Bredde | 1724 mm |
Højde | 1810 mm |
Egenvægt | 1245 kg |
Produktionen af Berlingo og den næsten identiske søstermodel Peugeot Partner startede i juli 1996.[3]
Da Berlingo første gang blev præsenteret på Paris Motor Show i 1996, blev der også præsenteret tre konceptbiler:
- Berlingo Coupé de Plage
- Berlingo Berline Bulle
- Berlingo Grand Large
Berline Bulle var en rummelig lille bil, som kan betragtes som et forstadie til C3. Kun én af disse konceptbiler gik i serieproduktion, nemlig Grand Large-modellen som blev videreudviklet til Multispace hhv. Combi.
-
Bagfra
-
Citroën Berlingo van (1996−2002)
-
Bagfra
-
Autocamper-ombygning
Tidslinje
[redigér | rediger kildetekst]- 1996
- September: Berlingo introduceres på det 56. Frankfurt Motor Show Nutzfahrzeuge i Hannover.
- November: Berlingo, en første model i den nye klasse af LAV'er, en slags kassevogn uden optisk opdeling mellem førerkabine og lastrum, kommer på markedet. I starten findes modellen med to benzinmotorer på 1,1 liter med 44 kW (60 hk, kun varebil) og 1,4 liter med 55 kW (75 hk).
- 1997
- Januar: 1,9-liters dieselmotor med 51 kW (69 hk) tilføjes motorprogrammet.
- Marts: Mdellen Multispace med elektrisk stofskydetag som ekstraudstyr introduceres.
- Juni: Motorprogrammet udvides med en større benzinmotor på 1,8 liter med 66 kW (90 hk).
- 1998
- Oktober: Specialmodellen Charleston med ABS-bremser, elektrisk stofskydetag introduceres med 1,8-litersmotoren med 66 kW (90 hk).
- 1999
- April: Skydedør i højre side indføres.
- September: Specialmodellen Ocean på basis af Multispace med standardmonteret klimaanlæg, metallak (guld, rød, kongeblå, mørkegrøn, lysegrøn), centrallåsesystem med fjernbetjening, el-justerbart sidespejl i højre side, opvarmelige sidespejle, el-ruder foran, delt bagsæde, lakerede spejlhuse, Isofix-befæstigelse på højre og midterste bagsæde, frakoblelig passagerairbag og trepunktssele på midterste bagsæde kommer på markedet.
- November: Motorprogrammet udvides med en 2,0-liters HDi-dieselmotor med 66 kW (90 hk), kendt fra Xantia og Xsara Picasso.
- 2000
- Februar: Specialmodellen Ocean afløses af den nye specialmodel Chrono med samme udstyr samt justerbare nakkestøtter bagi; metallak er dog ikke længere standard.
- Maj: Ekstra skydedør i venstre side indføres.[4]
- December: Multifunktionstag Modutop indføres i specialmodellen Spacelight.
- 2001
- Januar: 1,8-liters benzinmotoren med 66 kW (90 hk) afløses af en 1,6-liters 16V-motor med 80 kW (109 hk).[5]
- Februar: På det danske marked introduceres Berlingo i to camperversioner, Family Camper med fem siddepladser, fire sovepladser, drejelige forsæder, køkkenmodul, skabsmodul og drejebord samt Combi Camper med tre siddepladser og tre sovepladser (to på taget og én i kabinen) og samme udstyr som Family Camper plus anretterbord og klæde- og vaskeskab.[6]
- 2002
- Oktober: Citroën præsenterer på Paris Motor Show 2002 en faceliftet Berlingo.
- December: Specialmodellen Ocean afløses af specialmodellen TONIC på basis af Berlingo.
- 2003
- September: Der er nu blevet bygget en million Berlingo'er, heraf mere end halvdelen som personbil.
- 2004
- Juni: Programmet indskrænkes til Kombi X (senere Advance), Multispace, Multispace Plus; modeller som Spacelight og Tonic udgår, ny specialmodel XTR med forhøjet undervogn introduceres.
- 2005
- Juli: 2,0 HDi med 66 kW (90 hk) afløses af en ny 1,6-liters HDi-motor med samme effekt.
- Oktober: Berlingo modificeres under betegnelsen Berlingo II. Skydedøre med ny mekanik og forenklet betjening, ændret kabineudstyr, nye side- og bagblinklygter og sidebeskyttelseslister. Hastighedsbegrænser nu indeholdt i sikkerhedspakke, og Exclusive-model udstyret med kørecomputer, regn- og lyssensor. 1,9 D med 51 kW (69 hk) afløses af 1,6 HDi med 55 kW (75 hk).
- 2008
- Juni: Med introduktionen af efterfølgeren den 13. juni indskrænkes modelprogrammet kraftigt, så første generation nu sælges som Berlingo First med udstyr modsvarende den udgåede Berlingo Advance. Motorer nu kun 1,4 og 1,6 HDi, begge med 55 kW (75 hk). Bagklap ikke længere tilgængelig.
- 2009
- Ultimo: Den sidste Berlingo First bygges, og modellen udgår i 2010.
-
Citroën Berlingo
(2002–2005) -
Bagfra
-
Citroën Berlingo
(2005–2009)
Tekniske specifikationer
[redigér | rediger kildetekst]Model | Cylindre | Ventiler | Slagvolume cm³ |
Max. effekt kW (hk) / omdr. |
Max. drejningsmoment Nm / omdr. |
0-100 km/t sek. |
Topfart km/t |
Byggeår |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Benzinmotorer | ||||||||
1.4i | 4 | 8 | 1361 | 55 (75) / 5500 | 111 / 3400 | 14,6 | 150 | 1996 − 2009 |
1.6i 16V | 4 | 16 | 1587 | 80 (109) / 5750 | 147 / 4000 | 12,7 | 172 | 2000 − 2008 |
1.8i | 4 | 8 | 1761 | 66 (90) / 5000 | 147 / 2600 | 12,2 | 160 | 1997 − 2000 |
Dieselmotorer | ||||||||
1.6 HDi | 4 | 16 | 1560 | 55 (75) / 4000 | 170 / 1750 | 17,8 | 150 | 2005 − 2009 |
1.6 HDi | 4 | 16 | 1560 | 66 (90) / 4000 | 215 / 1750 | 12,9 | 160 | 2005 − 2008 |
1.9 D | 4 | 8 | 1868 | 51 (69) / 4600 | 125 / 2500 | 16,3 | 142 | 1997 − 2005 |
2.0 HDi | 4 | 8 | 1997 | 66 (90) / 4000 | 205 / 1900 | 15,0 | 159 | 1999 − 2005 |
Elbilversion
[redigér | rediger kildetekst]En elbilversion (Citroën Berlingo électrique) af Berlingo har motor fra Venturi Electric.[7]
Berlingo II (2008−)
[redigér | rediger kildetekst]Citroën Berlingo II | |
---|---|
Produktion | |
Produktionsår | 2008− |
Drivlinje | |
Motorer | Benzin: 1,6 liter (66−88 kW) Diesel: 1,6 liter (55−84 kW) |
Dimensioner og vægt | |
Akselafstand | 2728 mm |
Længde | 4380 mm |
Bredde | 1810 mm |
Højde | 1862 mm |
På Geneve Motor Show 2008 blev anden generation af Berlingo introduceret, som i enhver henseende adskiller sig fra første generation. Kun betegnelsen Berlingo er genbrugt fra forgængeren, men er skrevet med en anden skrifttype. Den nye model er væsentligt større og mere komfortabelt udstyr, men det oprindelige koncept er bibeholdt. Motorprogrammet omfatter kun 1,6-litersmotorer, herunder benzinmotorer mellem 90 og 120 hk samt dieselmotorer mellem 75 og 114 hk.
Anden generation af Berlingo har været på markedet siden marts 2008. Bilen er 20 cm længere end forgængeren og deler platform med Citroën C4 Picasso, som igen er baseret på Citroën C4. Bagi har visse udstyrsversioner udtagelige enkeltsæder.
Derudover findes der en varebilsversion med et lastrum på 3,3 kubikmeter og en lasteevne på 775 kg. Med Extenso-førerhus er lastrummet 3,7 kubikcentimeter stort. Førerkabinen kan som ekstraudstyr fås med et tredje sæde. Udover højde- og længdejusterbart rat er også bjergigangsætningsassistent og ESP standardudstyr.
I rammerne af et facelift fik Berlingo i starten af 2012 et modificeret logo såvel som modificerede for- og baglygter. Som ekstraudstyr fås modellen også med LED-dagkørelys.
-
Bagfra
-
Berlingo II som kassevogn
-
Bagfra
-
Citroën Berlingo Multispace (2012−)
Tekniske specifikationer
[redigér | rediger kildetekst]Model | Cylindre | Ventiler | Slagvolume cm³ |
Max. effekt kW (hk) / omdr. |
Max. drejningsmoment Nm / omdr. |
0-100 km/t sek. |
Topfart km/t |
Byggeår |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Benzinmotorer | ||||||||
1.6i | 4 | 16 | 1587 | 66 (90) / 6000 | 132 / 2500 | 15,3 | 160 | 2008 − 2010 |
1.6 VTi | 4 | 16 | 1598 | 72 (98) / 6000 | 152 / 3500 | 15,5 | 162 | 2010 − |
1.6i | 4 | 16 | 1587 | 80 (109) / 6000 | 147 / 4000 | 13,5 | 170 | 2008 − 2009 |
1.6 VTi1 | 4 | 16 | 1598 | 88 (120) / 6000 | 160 / 4250 | 13,4 | 177 | 2009 − |
Dieselmotorer | ||||||||
1.6 HDi | 4 | 16 | 1560 | 55 (75) / 3500 | 185 / 1750 | 17,1 | 150 | 2008 − 2010 |
1.6 HDi | 4 | 8 | 1560 | 55 (75) / 4000 | 185 / 1500 | 19,6 | 152 | 2010 − |
1.6 HDi | 4 | 16 | 1560 | 66 (90) / 4000 | 215 / 1750 | 14,3 | 160 | 2008 − 2010 |
1.6 HDi | 4 | 8 | 1560 | 68 (92) / 4000 | 230 / 1750 | 16,3 | 165 | 2010 − |
1.6 HDi | 4 | 16 | 1560 | 80 (109) / 4000 | 260 / 1750 | 12,5 | 173 | 2008 − 2010 |
1.6 HDi | 4 | 8 | 1560 | 82 (112) / 3600 | 270 / 1750 | 12,1 | 172 | 2010 − 2012 |
1.6 HDi | 4 | 8 | 1560 | 84 (114) / 3600 | 240 / 1500 | 13,9 | 176 | 2012 − |
1 Motoren findes ikke på det danske modelprogram
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Citroën Berlingo Multispace - Auto Familiar 0 KM". citroen.com.ar (spansk). Citroën Argentina. Hentet 21. maj 2019.
- ^ "Official Citroen Berlingo 2005 safety rating". euroncap.com (engelsk). Euro NCAP. 2005. Hentet 21. maj 2020.
- ^ Bosch produktliste, viskerblade 1999/2000
- ^ "Berlingo med 2 skydedøre". bilpriser.dk. Citroën. 22. maj 2000. Hentet 15. maj 2022.
- ^ Citroën Berlingo med 1.6 16V motor ..., 22. januar 2001 arkiveret hos Wayback Machine (2001-04-18)
- ^ Citroën Berlingo nu også som camper, 15. februar 2001 arkiveret hos Wayback Machine (2001-06-18)
- ^ "Citroen Berlingo with Venturi Electric Motor". Worldcarfans.com. 2008-03-26. Hentet 2010-04-19.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Internet Movie Cars Database: Christian Giersing/Citroën Berlingo i film og tv-serier
- Officielt websted