Spring til indhold

Bruger:Biscuit-in-Chief/sandkasse/1

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Et dansk asylsystem uden for Europa har været oppe at vende adskillige gange siden 1980'erne, primært med henblik på et fælles europæisk asylsystem i et tredjeland uden for Den Europæiske Union, men ingen forslag er nogensinde blevet realiseret endnu.

Tidlige forslag

[redigér | rediger kildetekst]

Der har flere gange over adskillige årtier været forslag fra dansk side om at oprette et fælles europæisk asylbehandlingssystem uden for Europa. Første forslag var i 1986 af daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, da han på FN's generalforsamling foreslog at skabe et "flygtningeinitiativ [...] med henblik på at forsøge at beholde flygtninge i deres nærområde".[1][2] Da Danmark var formand for EU's ministerråd i 2002, foreslog Bertel Haarder, daværende minister for flygtninge, indvandrere og integration,[3] at man skulle "forsøge at anbringe tilbageholdte immigranter uden for EU-territorium og overveje aftaler med tredjelande [et land uden for EU[4]] om at behandle asylansøgninger på deres jord".[1] I april 2003 fremsatte Troels Lund Poulsen og Eyvind Vesselbo, Venstres daværende henholdsvis udenrigspolitiske ordfører og indfødsretsordfører, et forslag om asylansøgning i asyllejre i nærområder – typisk et naboland til flygtningenes oprindelige land.[5] Forslaget blev bakket op af Dansk Folkeparti og svagt af Socialdemokratiet.[5]

Diskussioner involverende Danmark om et asylsystem uden for EU tog til i 2003, da den britiske regering efter møder mellem dem, Nederlandene og Danmark fremsatte et forslag om, at EU-modtagecentre kunne ligge i bl.a. Tyrkiet og Albanien, men dette blev opgivet efter kritik.[6] I kølvandet på den britiske regerings forslag blev det de næste år drøftet, om modtagecentre blandt andet kunne ligge i Tunesien, Marokko eller Libyen,[1] og i 2005 blev det med Haag-programmet besluttet, at EU sammen med FN's Flygtningehøjkommissariat skulle undersøge "fordelene ved, hensigtsmæssigheden af og muligheden for at gennemføre en fælles behandling af asylansøgninger uden for EU's område [...]".[7][8]

Forslag om et fælles europæisk modtagecenter

[redigér | rediger kildetekst]

VLAK-regeringen

[redigér | rediger kildetekst]

I 2016 skrev den da nyindsatte VLAK-regering i dens regeringsgrundlag, at der skulle arbejdes "sammen med ligesindede europæiske partnere arbejde for et system, hvor man søger om asyl fra et tredjeland frem for ved de europæiske landes grænser".[9] I februar 2018 fortalte daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, at der blev drøftet på "højt embedsmandniveau" med andre lande[a] omkring en etablering af europæiske modtagecentre uden for EU.[11] I oktober samme år præsenterede Støjberg sammen med den daværende østrigske indenrigsminister, Herbert Kickl, et dansk-østrigsk "visionsudspil [...] med det primære sigte, at asylansøgeres sag skulle behandles i det første sikre land, de kom til",[12] efter at Udlændinge- og Integrationsministeriet havde samarbejdet med Østrigs indenrigsministerium i flere måneder op til;[13] men regeringen kunne ikke finde et villigt modtagerland,[1] og ingen planer blev realiseret.[14]

Socialdemokratiet

[redigér | rediger kildetekst]

Derfor skal Danmark, helst sammen med øvrige EU-lande, oprette et modtagecenter udenfor Europa. Hvis der fremover kommer spontane asylansøgere til Danmark, skal de sendes til modtagecenteret, hvor deres asylsag bliver behandlet.

— Socialdemokratiets Retfærdig og realistisk: helhedsplan for dansk udlændingepolitik (maj 2019)[15]

I maj 2019 fremlagde Socialdemokratiet i dets "helhedsplan for dansk udlændingepolitik" et forslag om, at der skulle oprettes et modtagecenter uden for Europa, med henvisning til, at mange mennesker døde eller blev meldt savnet i turen over Middelhavet.[15] Et lignende forslag var blevet fremlagt i deres udlændingepolitik og valgoplæg året inden.[16][17] I begge forslag blev det tilføjet, at det helst skulle ske i samarbejde med øvrige EU-lande.[15][17]

Socialdemokratiet kom i juni 2019 til magten med Mette Frederiksen i spidsen,[18] og i starten af august begyndte regeringen at undersøge mulighederne for et modtagecenter uden for Europa.[19] To af regeringens støttepartier, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre, bakkede svagt op om undersøgelsen, mens udlændingeordfører Rosa Lund fra det tredje støtteparti, Enhedslisten, havde "svært ved at forestille sig, at partiet vil støtte projektet, uanset hvordan det endelige forslag måtte se ud".[19] I statsministerens åbningstale ved Folketingets åbning samme år fastsatte Frederiksen, at hun ville arbejde for et nyt asylsystem, hvor asylansøgere skulle hjælpes "i nærområderne, for der kan vi hjælpe flest".[20]

I november 2019 tog Frederiksen til Paris og Danmarks daværende udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye, til Berlin for at diskutere et modtagecenter med henholdsvis præsident Emmanuel Macron og Tysklands daværende indenrigsminister, Horst Seehofer, men begge steder mødte regeringens forslag ikke opbakning.[21][22][23] I september 2020 blev embedsmanden Anders Tang Friborg udpeget som særlig udsending af regeringen med det formål at arbejde for at oprette et modtagecenter i et tredjeland og øge mulighederne for hjemsendelse af afviste asylansøgere. Et taskforce fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, Justitsministeriet og Udenrigsministeriet blev også oprettet.[24] Friborg var i Etiopien måneden efter hans udnævnelse for at diskutere blandt andet modtagecentre og i Tunesien i november, sandsynligvis med samme formål.[25]

Aftaler med Rwanda

[redigér | rediger kildetekst]

Det var siden Socialdemokratiets første forslag i 2018 tanken, at et modtagecenter i et tredjeland skulle være et fælles europæisk samarbejde, men efter at Tesfaye i december 2019 holdt pressemøde i København med Ylva Johansson, EU-kommissær med ansvar for indre anliggender, og hun her sagde, at planen var urealistisk i EU-regi, droppede regeringen den idé og valgte i stedet at forsøge at "samle en klub af ligesindede medlemslande, der vil være med til at gå længere end resten af EU-medlemslande".[22]

I april 2021 underskrev Mattias Tesfaye og udviklingsminister Flemming Møller Mortensen under et besøg i Rwanda et forståelsespapir med det rwandiske Ministry of Foreign Affairs and International Cooperation.[26] Hensigten med forståelsespapiret var "at udvikle det bilaterale samarbejde om asyl og migration inden for internationale standarder" mellem Danmark og Rwanda, der som det eneste var offentligt åben over for et samarbejde med Danmark om at oprette et modtagecenter,[27] og det fremgik, at Danmark havde en vision om, "at behandlingen af asylansøgere bør finde sted uden for EU",[28] men forståelsepapiret var ikke juridisk bindende, og Rwanda forpligtede sig således ikke til noget.[26] Besøget blev oprindeligt hemmeligholdt, men efter at det rwandiske ministerie tweetede om underskrivelsen den 27. april, blev det offentligt kendt.[29][28]


https://www.raeson.dk/2021/tim-whyte-hemmelighedskraemmeriet-i-regeringens-nye-asylpolitik-er-i-sig-selv-bekymrende-for-menneskerettigheder-doer-i-moerket/

https://www.herningfolkeblad.dk/artikel/64959914-dd3b-346f-b9b8-86f156ea1d78/


Generelt

https://fredericiaavisen.dk/danmark-taet-paa-aftale-med-rwanda/

https://www.altinget.dk/artikel/her-er-den-hemmelige-aftale-mellem-danmark-og-rwanda


Juridisk

https://scholarlypublications.universiteitleiden.nl/handle/1887/16699

https://pure.diis.dk/ws/files/4205581/KU_Externalization_Report_19.3.2021_PUBLISHED.pdf

Kritik

[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Udlændinge- og Integrationsministeriet klarificerede senere, at der blev holdt uformelle drøftelser med embedsmænd fra 15 andre lande: Belgien, Estland, Finland, Italien, Malta, Nederlandene, Norge, Polen, Slovakiet, Slovenien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.[10]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b c d Borre, Martin; Lauridsen, Michael Alsen (2019-11-18). "Mette Frederiksens asyldrøm har uden held været forsøgt i 30 år". Berlingske. Hentet 2022-04-30.
  2. ^ Sekretariatet for FN's Flygtningehøjkommissær (1986-11-12). "International procedures for the protection of refugees : draft resolution / Denmark". Hentet 2022-05-02. {{cite journal}}: Cite journal kræver |journal= (hjælp)
  3. ^ Kirkeministeriet (2005-02-18). "Bertel Haarder udnævnt til kirkeminister". Pressemeddelelse.
  4. ^ "Tredjeland". Folketingets EU-oplysning. 2019-08-22. Hentet 2022-04-30.
  5. ^ a b Blok Thomsen, Claus (2003-05-04). "Europas nye vision for flygtninge". Politiken. 3. sektion, s. 1-2.
  6. ^ Thiemann, Per; Seidelin, Michael; Olsen, Michael; Thobo-Carlsen, Jesper; Maarbjerg Mørk, Emilie (2018-02-05). "Ideen bag udlændingeudspil er ikke ny: Europa har i 30 år ønsket asylcentrene langt væk". Politiken. Hentet 2022-04-30.
  7. ^ "HAAG-PROGRAMMET: STYRKELSE AF FRIHED, SIKKERHED OG RETFÆRDIGHED I DEN EUROPÆISKE UNION". Den Europæiske Unions Tidende (C53/1): 4. 2005-03-03. Citeret i Berlingske (2019-11-18).
  8. ^ Holm, Thue Ahrenkilde; Damkjær, Ole (2018-02-06). "I mange år har politikere talt varmt om asyllejre i Nordafrika: Man mangler bare at få Nordafrika med på ideen". Berlingske. Hentet 2022-04-30.
  9. ^ Regeringen Lars Løkke Rasmussen III (november 2016). "FOR ET FRIERE, RIGERE OG MERE TRYGT DANMARK: Regeringsgrundlag, Marienborgsaftalen 2016" (PDF). s. 54. Citeret i Berlingske (2019-11-18) og Politiken (2018-02-05).
  10. ^ "URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 124" (PDF). Folketinget. 8. marts 2018. Hentet 2022-05-02. {{cite journal}}: Cite journal kræver |journal= (hjælp)
  11. ^ Damkjær, Ole (2018-02-06). "Støjberg om Socialdemokratiets asyllejre: Dem arbejder regeringen allerede på". Berlingske. Hentet 2022-05-02.
  12. ^
  13. ^ Jorsal, Thomas (2018-10-04). "Inger Støjberg i Wien: Migranter skal holdes ude - ikke omfordeles". DR. Hentet 2022-05-21.
  14. ^ Wang, Laura Friis (2021-05-06). "Leder: Regeringens forsøg på at reformere asylsystemet kan ende helt galt". Information. Hentet 2022-05-21.
  15. ^ a b c Socialdemokratiet (maj 2019). "RETFÆRDIG OG REALISTISK: HELHEDSPLAN FOR DANSK UDLÆNDINGEPOLITIK" (PDF). s. 7. Hentet 2022-04-30.
  16. ^ Frich, Morten (2018-02-05). "Mette Frederiksen vil samle Danmark om en udlændingepolitik, som næppe er realistisk". Information. Hentet 2022-04-30.
  17. ^ a b Socialdemokratiet (februar 2018). "RETFÆRDIG OG REALISTISK: EN UDLÆNDINGEPOLITIK DER SAMLER DANMARK" (PDF). s. 13. Hentet 2022-04-30..
  18. ^ "Regeringen Mette Frederiksen". Regeringen.dk. Hentet 2022-05-20.
  19. ^ a b Mauricio, Martin (2019-08-09). "Regeringen indleder jagten på asylcentre uden for Europa". Altinget. Hentet 2022-05-20.
  20. ^ "Mette F. stiller sig i spidsen for at få nyt asylsystem". Kristeligt Dagblad. 2019-10-01. Hentet 2022-05-07.
  21. ^ Blem Larsen, Johan (2019-11-23). "Mattias Tesfaye: Jamen, europæisk asylpolitik er en fiasko". Politiken. Hentet 2022-05-21.
  22. ^ a b Redder, Anders (2019-12-17). "Danmark går uden om EU i kampen for nyt asylsystem: "I dialog med flere lande"". Kristeligt Dagblad. Hentet 2022-05-20.
  23. ^ "Rohde sammenligner flygtningepolitik med kolonitiden: Helt urimeligt, lyder det fra S". TV 2. 2019-12-30. Hentet 2022-05-21.
  24. ^ "Regeringen skaber migrationsambassadør". TV 2. 2020-09-10. Hentet 2022-05-21.
  25. ^ Kjærgaard, Jan (2021-05-05). "Regeringen i dialog med fem-ti lande om modtagecenter". Netavisen Pio. Hentet 2022-05-21.
  26. ^ a b https://www.berlingske.dk/politik/i-slutningen-af-april-underskrev-mattias-tesfaye-en-syv-sider-lang 2022-05-21
  27. ^ https://www.altinget.dk/artikel/her-er-den-hemmelige-aftale-mellem-danmark-og-rwanda 2022-05-21
  28. ^ a b https://politiken.dk/indland/art8197458/Ministerium-løfter-sløret-for-omdiskuteret-aftale-med-Rwanda 2022-05-22
  29. ^ https://www.berlingske.dk/politisk-morgenpost/et-billede-af-mattias-tesfaye-dukkede-pludselig-op-paa-en 2022-05-21

[[Kategori:Flygtninge]] [[Kategori:Flygtningelejre]] [[Kategori:Danmarks udenrigspolitik]]

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Bruger:Biscuit-in-Chief/sandkasse/1&oldid=11213762"