Spring til indhold

Boysenbær

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Boysenbær
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede)
KlasseMagnoliopsida (Tokimbladede)
OrdenRosales (Rosen-ordenen)
FamilieRosaceae (Rosen-familien)
SlægtRubus (Brombær)
ArtR. loganobaccus x laciniatus x idaeus
Hjælp til læsning af taksobokse

Boysenbær (Rubus loganobaccus x laciniatus x idaeus) er en krydsning mellem Loganbær, Brombær og Hindbær. Krydsningsarbejdet blev foretaget i Californien af frugtavleren Rudolph Boysen, men sorten blev markedsført kommercielt af Walter Knott omkring 1935. Den mest korrekte måde at benævne denne krydsning på vil formentlig være Rubus cultivar 'Boysenberry', idet boysenbær må betragtes som et sortsnavn.

Boysenbær er en løvfældende busk med rankende og tornede skud og spredtstillede, uligefinnede blade. Frugterne er meget store og aflange med en mørkt brunrød farve. Smagen beskrives som brombæragtig eller loganbæragtig.

Dyrkning i Danmark

[redigér | rediger kildetekst]

Busken kræver så meget varme at den i Danmark kun bærer frugt hvis den står på et særligt lunt sted, så som et sydvendt mur.[1]

Planten bliver dyrket i USA, Canada og New Zealand på grund af det høje høstudbytte. Frugterne spises friske eller forhandles frosne, som marmelade eller som tilsætning i en lang række færdige desserter.



  1. ^ "Boysenbær i haven | Haveselskabet". Arkiveret fra originalen 22. juli 2020. Hentet 22. juli 2020.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]