Bjergmandstro
Bjerg-Mandstro | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Division | Magnoliophyta (Dækfrøede) |
Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
Orden | Apiales (Skærmplante-ordenen) |
Familie | Apiaceae (Skærmplante-familien) |
Slægt | Eryngium (Mandstro) |
Art | E. campestre |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Bjerg-Mandstro (Eryngium campestre) er en flerårig, urteagtig plante med en opret, tæt forgrenet vækst. Bjerg-Mandstro vokser spredt på lysåbne, tørre og varme voksesteder med et ringe indhold af kvælstof.
Beskrivelse
[redigér | rediger kildetekst]Stænglerne er runde i tværsnit og helt hårløse. Bladene er spredtstillede og hele med en aflang til håndformet vækst og fjersnitdelte eller snitdelte. Blomstringen foregår i juni-juli, hvor man finder blomsterne samlet i endestillede stande. De enkelte blomster er grønligt-hvide, rørformede og frugtbare. Frugterne er nødder.
Rodsystemet består af en jordstængel, der når indtil 2 m ned, en kraftig pælerod og mange, trævlede siderødder.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,50 x 0,50 m (50 x 50 cm/år). Målene kan bruges til beregning af planteafstande i fx haver.
Hjemsted
[redigér | rediger kildetekst]Bjergmandstro | |||||
L = 9 | T = 7 | K = 5 | F = 3 | R = 8 | N = 3 |
Bjerg-Mandstro vokser spredt på lysåbne, tørre og varme voksesteder med et ringe indhold af kvælstof. Arten tilhører plantesamfundet Festuco-Brometea.
På Siegendorfer Puszta ved Neusiedler See i det nordlige Burgenland, Østrig, findes arten på svagt sur silikatbund sammen med bl.a. Aks-Ærenpris, Kattefod, Kløvplade, Dianthus pontederae (en art af Nellike), Eng-Rottehale, Festuca valesiaca, Hare-Kløver, Håret Høgeurt, Iris humilis,Iris humilis, Iris humilis, Jord-Star, Kugle-Jupiterskæg, Lancet-Vejbred,Silene otites (en art af Limurt), Spinkel Kambunke, Thesium linophyllon (en art af Nålebæger) og Ædel-Kortlæbe[1]
Kilder og henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]
Søsterprojekter med yderligere information: |