Birthe Arnbak
Birthe Arnbak | |
---|---|
Født | 10. september 1923 Sjørslev Sogn, Danmark |
Død | 13. april 2007 (83 år) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Selvbiograf, digter |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Morten Nielsens Mindelegat (1994), Dansk Litteraturpris for Kvinder (1985) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Birthe Kirstine Paul Arnbak (født Jensen 10. september 1923 på Liselund, Sjørslev, død 13. april 2007) var en dansk forfatter.
Biografi
[redigér | rediger kildetekst]Birthe Arnbak blev student fra Randers Statsskole i 1942 og straks efter gift med civilingeniør Lars Arnbak.(a/s Jydsk Genkul, a/s Lars Arnbak & co og a/s Scangear) I 1945 debuterede hun med digtsamlingen Spejlet, som blev startskuddet til et langt forfatterskab, der kom til at udmønte sig i 26 titler i alt.
Birthe Arnbak boede fortrinsvis i Jylland, men hun opholdt sig også en tid i USA samt i flere omgange i England. I en periode boede familien også i Rungsted, hvor hun kom i kontakt med blandt andre Karen Blixen. Senere købte familien Kabbel Hovedgaard ved Lemvig og drev landbrug med køer i løsdrift og med aktiv deltagelse af Birthe Arnbak. Hun var også aktiv i faglige sammenhænge lokalt i Jylland.
Birthe og Lars Arnbak fik tre sønner: Professor Jens Arnbak, pastor Paul Arnbak og distriktssygeplejerske Ole Arnbak.
Digtning
[redigér | rediger kildetekst]Arnbaks forfatterskab var præget af hendes opvækst på Djursland i nær kontakt med naturen på Gl.Estrup skovridergård og senere også det daglige arbejde med landbruget. Samtidig gav ikke mindst hendes rejser til England inspiration til hendes arbejde. Digte var hendes langt foretrukne udtryksform, men hun skrev også noveller og en enkelt roman.
Bibliografi
[redigér | rediger kildetekst]Arnbak udgav blandt andet følgende titler (digtsamlinger, med mindre andet er nævnt):
- Spejlet (1945)
- Lange skygger (Noveller, 1948)
- Skjulesteder (1955)
- Det vilde æbletræ (1957)
- Huset i Brügge (1959)
- Sig noget Pjerrot (1966)
- Det lukkede teater (1969)
- Nye skjulesteder (1972)
- Mogenstund. Billeder fra en barndom (1975)
- Jeg ser dig allevegne (1977)
- Løsepenge (1979)
- Min engelske sommer (Roman, 1981)
- Hans og Grete (Noveller, 1984)
- Forventningensn land (1985)
- Mellem to forår (1987)
- Ingen mands land (1989)
- Landstrygerdigte (1991)
- Det vilde æbletræ (1993)
- Rottefængeren og andre digte (1993)
- Aftenstund. Samtaler med min far (1995)
- Huset i Devon (1997)
- Mod og sammenhold (Børnebog, 1997)
- Skyggesang (1999)
- Det leende træ (2002)
- Stumper og stykker (Erindringsglimt, 2004)
Priser og hædersbevisninger
[redigér | rediger kildetekst]Birthe Arnbak modtog flere priser, blandt andet:
- Edith Rode Legatet (1958)
- Kai Hoffmann Legatet (1961)
- Dansk Litteraturpris for Kvinder (1985)
- Statens Kunstfonds stipendium (1987)
- Morten Nielsens Mindelegat (1994)
- Limfjordsegnens Litteraturpris (2000)
- Optaget i Kraks Blå Bog[1]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Birthe Arnbak". litteraturpriser.dk. Hentet 2015-06-18.