Spring til indhold

Birte Thyssen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Birte Agnete Thyssen (født 18. august 1941) er en dansk politiker fra partiet Venstre, der fra 1990 til 2001 var borgmester i Nørre-Rangstrup Kommune.

Thyssen blev valgt til kommunalbestyrelsen i 1981. Ved valget i 1989 blev hun valgt til Venstres spidskandidat, efter at den siddende borgmester, Chresten Jacobsen meddelte, at han ikke genopstillede.[1] Efter valget blev hun konstitueret som borgmester. I 1999 meddelte Thyssen, at hun ikke genopstillede som borgmester ved kommunalvalget i 2001.[2] Ole Østvig Nissen blev efterfølgende valgt både som Venstres spidskandidat og senere også som ny borgmester.

Som et kuriosum kan nævnes, at Birte Thyssen har fået en vej i Toftlund opkaldt efter sig; Birte Thyssens Vej.[3] Dermed er hun ét af få eksempler på personer, der får en gade eller plads opkaldt efter sig, mens personen stadig er i live. Normalt opkaldes pladser og veje nemlig først, når personen er afdød.[4]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]