Bengt Samuelsson
 Bengt Samuelsson | |
|---|---|
1964 | |
| Personlig information | |
| Født | Bengt Ingemar Samuelsson  21. maj 1934 Halmstad, Sverige |
| Død | 5. juli 2024 (90 år) Mölle, Sverige |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Lunds Universitet, Karolinska Institutet, Stockholms Universitet |
| Medlem af | Royal Society (1990), Académie des sciences, Kungliga Vetenskapsakademien, Real Academia Nacional de Medicina, National Academy of Sciences (1984-2024) med flere |
| Beskæftigelse | Universitetsunderviser, biokemiker, læge, kemiker |
| Fagområde | Lægevidenskab, medicinsk kemi, biokemi |
| Arbejdsgiver | Karolinska Institutet |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Gairdner Foundation International-prisen (1981), George M. Kober Lectureship (1982), Foreign Member of the Royal Society (1990), Rosenstielpris (1980), Heinrich-Wieland-Preis (1981) med flere |
| Nobelpris |  Nobelprisen i fysiologi eller medicin 1982 |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
|
Nobelprisen i fysiologi eller medicin 1982 |
Bengt Ingemar Samuelsson (født 21. maj 1934 i Stråby, død 7. juli 2024[1] i Stockholm) var en svensk læge og professor i medicinsk og fysiologisk kemi ved Karolinska Instituttet.[2]
Samuelssons forskning har fortrinsvis omhandlet steroider og prostaglandiner. For sine opdagelser vedrørende prostaglandiner og lignende biologiske stoffer tildeltes han Nobelprisen i fysiologi eller medicin 1982.
Biografi
[redigér | rediger kildetekst]Bengt Samuelsson fødtes i Stråby, hvor faren var købmand.[3] I studieårene i Lund mødte han sin hustru Karin, født Bergstein. De fik en søn og to døtre.[2]
Samuelsson studerede ved Lunds Universitet og ved Karolinska Instituttet, hvorfra han fik doktorgraden i 1960.[4] Han blev i 1967 professor i medicinsk kemi ved Veterinärhögksolan og i 1973 professor i medicinsk og fysiologisk kemi ved Karolinska Instituttet. Han var rektor for Karolinska Instituttet 1983–1995 og var formand for Nobelstiftelsen 1993–2005.[5] Han forfremmedes til æresdoktor til Carl von Linnés minde ved Uppsala universitet 26. maj 2007 og var desuden æresdoktor ved universiteterne i Chicago 1978, Illinois 1983, Rio de Janiero 1986, Kina 1986, Buenos Aires 1986, Madrid 1991, Milano 1993 og New Orleans 1993.[6]
Samuelsson havde bestyrelsesposter i blandt andet Pharmacia Ab, Orexo Ab, NiCox SAGDE og Schering AG og arbejdede som rådgiver for venturekapitalfonden HealthCap.
Samuelsson var medlem af Kungliga Vetenskapsakademien fra 1981.[7] I 1977 tildeltes han Albert Lasker Basic Medical Research Award sammen med Sune Bjergström og John R. Vane. Samme trio tildeltes Nobelprisen i 1982.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Grunér, Josefin (2024-07-07). "Svenske Nobelpristagaren Bengt Samuelsson död". Aftonbladet. Hentet 2024-07-07.
- ^ a b The Nobel Prize in Physiology or Medicine 1982: Bengt I. Samuelsson Biographical. The Nobel Prize, 1982. Hentet 9. juli 2024.
- ^ Projekt Runeberg, s. 902.
- ^ Bengt Samuelsson (1960) Studies on reaction mechanisms in bile acid formation and metabolism. Almqvist & Wiksell, Stockholm.
- ^ "Bengt Samuelsson, Rektor 1983-1995". Karolinska Institutet 200 år. Karolinska Institutet. Hentet 17 april 2009.
- ^ "Uppsala universitets hedersdoktorer till Linnés minne". Uppsala universitet. Hentet 17 april 2009.
- ^ "Bengt I. Samuelsson: Autobiography" (engelsk). Nobelprize.org. Hentet 18 april 2009.