Benedikt Stilling
Benedikt Stilling | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 22. februar 1810 Kirchhain, Hessen, Tyskland |
Død | 28. januar 1879 (68 år) Kassel, Hessen, Tyskland |
Barn | Jakob Stilling |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Philipps-Universität Marburg |
Medlem af | Kongelige Belgiske Medicinakademi, Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina |
Beskæftigelse | Anatom, kirurg, neurolog |
Fagområde | Kirurgi, retsmedicin, anatomi, neuroanatomi |
Arbejdsgiver | Christoph Ullmann |
Arbejdssted | Marburg |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Benedikt Stilling (født den 22. februar 1810 i Kirchhain, Kurfyrstendømmet Hessen, død den 28. januar 1879 i Kassel, Hessen-Nassau) var en tysk anatom, og far til oftalmologen Jakob Stilling. Stilling blev 1832 doktor i medicin i Marburg og bosatte sig senere i Kassel, hvor den akademiske bane var afskåret, fordi han var jøde. Som kirurg var han meget fremstående, og i en årrække var han i Tyskland den eneste, der udførte ovariotomi; hans første operation af denne slags var i 1837. År 1840 offentliggjorde Stilling sit berømte værk Physiologisch-pathologische und medizinisch-praktische Untersuchungen über die Spinalirritation, hvor der for første gang tales om "vasomotoriske" nerver.
Mest betydende er dog de indlæg, som Stilling gjorde i forbindelse med centralnervesystemets anatomi, et studieområde, som han i næsten 40 år med storartet fremgang tilegnede sine bedste kræfter. De vigtigste af Stillings arbejder på dette område er Über die Textur des Rückenmarkes (med B.F. Wallach, 1842); Die medulla oblongata (1843); Über den Bau und die Verrichtungen des Gehirns (1840); Neue untersuchungen über den Bau des Rückenmarkes (1857-59) og Über den Bau des kleinen Gehirns (1864-78).
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Stilling, Benedikt i Nordisk familjebok (2. udgave, 1917)