Barry Wilmont
Denne side er vurderet til at være skrevet af af en person, der må formodes ikke at kunne holde et neutralt synspunkt i sin vurdering af artiklens indhold og/eller relevans.. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Barry Lereng Wilmont | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 17. januar 1936 (88 år) East Saint Paul, Manitoba, Canada |
Nationalitet | Dansk |
Bopæl | København |
Ægtefælle | Lis (Isaksson) Wilmont (g. 1962)[1] |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Det Kongelige Danske Kunstakademi |
Elev af | Dan Sterup-Hansen, Mogens Bøggild |
Beskæftigelse | Maler, billedhugger, grafiker, medaljør og bogudgiver |
Kendt for | Dan Turèll Medaljen |
Eksterne henvisninger | |
http://www.wilmont.dk/ | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Barry Lereng Wilmont (født 17. januar 1936 i East St. Paul, Manitoba, Canada)[1], er en dansk-canadisk kunstner, uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i København på Billedhuggerskolen under professor Mogens Bøggild 1966-69 og på Skolen for Mur og Rum hos Professor Dan Sterup-Hansen 1969-72.Tildelt Dansk statsborgerskab i 1971.[2]
Barry Lereng Wilmont udførte i 2012 en cire perdue støbt bronzemedalje (diameter 85 mm) for Dan Turèll Selskabet.[3] Medaljen bærer advers et portrait af Dan Turèll og revers forfatterens IBM skrivemaskine, en bogreol og en udstoppet grib med henvisning til forfatterskabet og den årlige skatteudpantning Dan Turèll oplevede. Forfatteren Astrid Saalbach modtog i 2012 som den første medaljen. Han har udført flere cire perdue-støbte medaljer i bronze og sølv som er indgået i Den Kongelige Mønt- og Medaillesamling og British Museums samling. [4] Sin første medalje udførte og støbte han på Billedhuggerskolen i 1967. Den indgik samme år i generalguvernørens medalje samling i Rideau Hall i Ottawa, Ontario, Canada.
I København har han udstillet i Kunstforeningen på Gl. Strand 1977. Henrik Kampmanns Galleri 1980, 1981 og 2005, og i 1984 på Sofienholm (Goethe i Kongo) i Lyngby. Af udsmykningsopgaver skal nævnes: Panum Instituttet et 15 m × 3 m polykromt relief Vildsvinejagten udført i 1999-2000 og Bassin i hvidt og blåt i Klostergårdens passage i København og Den Cimbriske Frise et polykromt relief 10 m × 2,80 m til Skødstrup skole i Jylland. Glasmaleri (2 m × 6 m) Figurer i Arkaisk Landskab og 15 malerier Ingen Vej Tilbage til Vingstedcentret, Vejle. Han er præsenteret i danske og udenlandske museer og har på eget forlag Pavillon Neuf Private Press udgivet grafiske særudgaver. Han har modtaget legater fra Mogens Poulsens Mindelegat, August Stinus Fonden, Brandt Brandtved Fonden, Henry Heerups Hæderslegat,[5] Forfatterforeningens Rejselegat, Konsul George Jorck & Hustru Emma Jorcks Legat, Professor, billedhuggeren Gotfred Eickhoff og hustru, maleren Gerda Eickhoffs Fond, Grosserer L.F. Foghts Fond, og i 2017 modtog han Forening for Boghaandværks hædersbevis for sine bogudgivelser.[6]
Barry Lereng Wilmont har siden 1990 været medlem af Eventyrernes Klub.[7] Han er medlem af Kunstnersamfundets malersektion, Akademirådet.[8] I 2008 blev han optaget i Canadian Who's Who.[1]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c Search Results: Barry Wilmont, canadianwhoswho.ca, 5. april 1991, hentet 1. november 2019
- ^ Lov om indfødsrets meddelelse (PDF), Folketingstidende, 19. maj 1971, hentet 31. oktober 2019
- ^ Dan Turèll Medaljen (PDF), Dan Turèll Samlingen, arkiveret fra originalen (PDF) 2. februar 2019, hentet 1. februar 2019
- ^ UK Reg.nr. 2021,4041.2.
- ^ Litteraturpriser sorteret efter år. Del 1970 - 1974, Litteraturpriser.dk, hentet 1. februar 2019
- ^ Foreningens Hæderspriser, Forening for Boghaandværk, arkiveret fra originalen 5. november 2019, hentet 5. november 2019
- ^ Urbefolkning inspirerer Barry Wilmont, Ingeniøren, 5. april 1991, hentet 1. februar 2019
- ^ Billedkunstnere, Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster, arkiveret fra originalen 19. september 2020, hentet 1. november 2019
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]Spire Denne kunstnerbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |