Balistær
Balistær | |
---|---|
![]() | |
Bevaringsstatus | |
![]() Kritisk truet (IUCN 3.1)[1] | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Chordata (Chordater) |
Klasse | Aves (Fugle) |
Orden | Passeriformes (Spurvefugle) |
Familie | Sturnidae (Stære) |
Slægt | Leucopsar |
Art | L. rothschildi |
Videnskabeligt artsnavn | |
Leucopsar rothschildi Stresemann, 1912 | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Balistær (Leucopsar rothschildi) er en stæreart som er endemisk til den indonesiske ø Bali. Fuglen er udrydningstruet på grund af indfangning til brug som burfugl, og der er iværksat et avlsprogram med udsætninger for at øge bestanden.
Beskrivelse og levevis[redigér | rediger kildetekst]
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2a/Leucopsar_rothschildi_-Topeka_Zoo%2C_Kansas%2C_USA_-head-8a.jpg/220px-Leucopsar_rothschildi_-Topeka_Zoo%2C_Kansas%2C_USA_-head-8a.jpg)
Balistæren bliver 23-25 cm lang. Den er hvid med sorte spidser på vinger og hale, og et lyseblåt, nøgent område ved øjnene.[2]
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/10/Bali_starling_hkg.jpg/220px-Bali_starling_hkg.jpg)
Den kan rejse fjerene på toppen af hovedet ved kurtisering og når hannen synger. De danner par og har territorier[2] i yngletiden som normalt er oktober-november.[1] De yngler i åbne krat, træ- og palme-savanner og tilstødende fugtige skove under 175 meters højde.[1] Hunnen lægger 1-5 æg som udruges i 14 dage.[2]
Uden for yngletiden danner de små flokke[2] i åbne skovkanter og oversvømmet savanne.[1] Tidligere har de også forekommet og ynglet i kokosplantager nær landsbyer.[1]
De fouragerer parvist, kosten er frugter og smådyr. Fuglen bliver 10-20 år gammel.[2]
Udbredelse[redigér | rediger kildetekst]
Balistæren findes oprindeligt udelukkende på det nordvestlige Bali. Ulovlig indfangning havde reduceret antallet af vildtlevende balistære til anslået ca. 15 fugle i 1990, hvor man ved udsættelse af fugle avlet i fangenskab øgede antallet til omkring 30-35.[1]
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/db/Balispreeuw_%28802328533%29.jpg/220px-Balispreeuw_%28802328533%29.jpg)
Men antallet af vildtlevende balistære faldt igen til 6 fugle i 2001. Gentagne udsættelser øgede bestanden i Vestbalis Nationalpark til 24 i 2005 og omkring 50 i 2008. Det er imidlertid usikkert hvor mange af de udsatte fugle som yngler.[1]
Der er også introduceret en ny bestand af balistære på Nusa Penida, en mindre ø ud for Balis kyst uden for stærenes oprindelige udbredelsesområde. Bestanden her synes at have tilpasset sig omgivelserne og er begyndt at yngle. I 2009 var der 65 udvoksede balistære og 62 unger på Nusa Penida.[1]
Det anslås at der findes omkring 1.000 balistære i fangenskab.[1]
Trusler[redigér | rediger kildetekst]
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/93/200_rupiah_coin_of_Indonesia.jpg/180px-200_rupiah_coin_of_Indonesia.jpg)
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/f9/Stamps_of_Indonesia%2C_091-08.jpg/180px-Stamps_of_Indonesia%2C_091-08.jpg)
Nedgangen i bestanden skyldes primært ulovlig indfangen af balistære til brug som burfugle. I midten af 1990'erne var sortbørsprisen for balistære omkring 2.000 US-dollars. I 1999 røvede en væbnet bande de fleste af 39 balistære som var klar til udsætning i Vestbalis Nationalpark. Indfangning menes også at være sket i den nyudsatte bestand på Nusa Penida.[1]
Problemerne forstærkes af tab af levesteder, genetisk erosion, konkurrence fra andre arter, rovdyr og sygdomme.[1]
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ a b c d e f g h i j k BirdLife International 2013. Leucopsar rothschildi. The IUCN Red List of Threatened Species. Version 2014.2 Hentet 21. august 2014
- ^ a b c d e "Balistær". København Zoo. Arkiveret fra originalen 24. december 2014. Hentet 21. august 2014.