Spring til indhold

Australsk kongeparakit

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Australsk kongeparakit
Voksen han, New South Wales
Voksen han, New South Wales
Bevaringsstatus

Ikke truet  (IUCN 3.1)[1]
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeChordata (Chordater)
KlasseAves (Fugle)
OrdenPsittaciformes (Papegøjer)
FamiliePsittaculidae
SlægtAlisterus
ArtA. scapularis
Videnskabeligt artsnavn
Alisterus scapularis
(Lichtenstein, 1816)
Kort
Udbredelse (hele året)
Udbredelse (hele året)
Hjælp til læsning af taksobokse

Australsk kongeparakit (Alisterus scapularis) er en papegøje fra det østlige Australien, som lever fra Cooktown i Queensland til Port Campbell i Victoria. Den findes i fugtige, skovklædte højlandsområder, herunder eukalyptusbevoksninger. Den lever af frugter og frø, som den finder i træer eller på jorden.

Den australske kongeparakit blev første gang beskrevet af den tyske naturhistoriker Martin Lichtenstein i 1816 som Psittacus scapularis. Arten tilhører slægten Alisterus, hvis tre medlemmer alle kaldes kongeparakitter.

Der er to anerkendte underarter,[2] som adskiller sig i størrelse:[3]

  • A. s. scapularis (Lichtenstein, 1816)
  • A. s. minor (Mathews, 1911)

Naturligt forekommende hybrider af australsk kongeparakit og rødvingeparakit (Aprosmictus erythropterus) er observeret i Bell i det sydøstlige Queensland.[4]

Den voksne fugl er omkring 43 cm lang inklusiv den lange, brede hale. Den voksne han har rødt hoved, bryst og underside. I nakken har den et blåt bånd mellem det røde hoved og den grønne ryg. Vingerne er grønne med et lysegrønt skulderbånd. Overgumpen er blå og halen grøn. Den øverste del af hannens næb er rød-orange med en sort spids og den nederste del er sort med en orange base. Hannens irisser er gule. Hunnens fjerdragt afviger markant fra hannens med grønt hoved og bryst, gråt næb og det lyse skulderbånd er mindre eller helt fraværende. Ungfuglene ligner hunnen men har brune irisser og gulligt næb.[3]

Underarten A. s. minor findes i den nordligste del af udbredelsesområdet og ligner nominatformen, men er typisk omkring 5 cm kortere.[3]

  1. ^ BirdLife International (2016). "Alisterus scapularis". IUCN's rødliste over truede arter. 2016: e.T22685046A93056658. doi:10.2305/IUCN.UK.2016-3.RLTS.T22685046A93056658.en. Hentet 14. oktober 2024.
  2. ^ "Zoological Nomenclature Resource: Psittaciformes (Version 9.024)". www.zoonomen.net. 30. maj 2009.
  3. ^ a b c Forshaw, Joseph M. (2006). Parrots of the World; an Identification Guide. Illustrated by Frank Knight. Princeton University Press. ISBN 0-691-09251-6. plate 49.
  4. ^ Seton, Don; Seton, Bernice; Wilson, Malcolm; Wilson, Marjorie (2005). "A hybrid of Australian king-parrot 'Alisterus scapularis' and red-winged parrot 'Aprosmictus erythropterus' at bell". The Sunbird: Journal of the Queensland Ornithological Society. 35 (2): 1-3.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Wikimedia Commons har medier relateret til:
  • Danske navne på alverdens fugle
  • World Parrot Trust Parrot Encyclopedia – Species Profile
  • Australian King Parrot
  • Australian King Parrot - Atlas of Living Australia - species page