Assistens Kirkegård

Assistens Kirkegård
Assistens Kirkegård
	Den centrale allé på Assistens Kirkegård
Generelle informationer
Sted	Nørrebro, København, Danmark
Grundlagt	6. november 1760; 264 år siden
Type	Offentlig
Ejer	Københavns Kommune
Areal	ca. 20 hektar
Eksterne henvisninger
	www.assistens.dk
Oversigtskort
	Assistens Kirkegård Assistens Kirkegårds placering i København.; 55°41′27″N 12°32′58″Ø / 55.69083°N 12.54944°Ø

For alternative betydninger, se Assistens Kirkegård (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Assistens Kirkegård)

Assistens Kirkegård (latin assistens = assisterende) er en kirkegård på Nørrebro i København. Den blev oprettet 6. november 1760, fordi det kneb med pladsen på kirkegårdene inden for de københavnske volde. Den er særlig kendt, fordi en række kendte personer ligger begravet her. I mange andre byer er der også assistenskirkegårde.

Kirkegårdens historie

I 1711 var København blevet ramt af endnu en epidemi, som alene tog 23.000 liv, og der måtte i hast anlægges seks pest- eller assistenskirkegårde i byens udkant, men stadig inden for voldene. De var imidlertid slet ikke fyldestgørende. Bare på Holmens Kirkes gravplads lå kisterne ovenpå jorden og udbredte sådan en stank, at Søværnet fik besked om at affyre kanoner på området for at skabe bevægelse i luften og tilsløre stanken noget med krudtrøg.

Det var først i 1760 lang tid efter epidemien, at man besluttede at sløjfe de seks overfyldte og farlige pestkirkegårde. En sumpet mark på den anden side af Søerne blev udlagt til en ny og større assistenskirkegård. Der blev dyrket tobak på marken, men nu blev den forsynet med en ringmur og udlagt som kirkegård.^[1] Det bedre borgerskab afholdt sig imidlertid fra at blive begravet på et så fjernt og øde sted, så kirkegården var fortrinsvis fattigkirkegård. Det ændredes i 1785 da krigskancellisekretær Johan Samuel Augustin bad om at blive stedt til hvile på Assistens Kirkegård. Flere fra de øvre klasser fulgte hans eksempel, og efter den tid blev stedet mondænt. Det endte endda med, at københavnerne begyndte at tage på udflugt til kirkegården med madkurv og medbragt te.

I 1804 opdagedes ved en tilfældighed at graverne på kirkegården var involveret i organiseret gravrøveri. Bl.a. florerede den historie, at den unge Giertrud Birgitte Bodenhoff, som blev begravet på kirkegården i 1798, kun havde været skindød, og natten efter sin begravelse var blevet vækket af gravrøverne, da de ville tage hendes smykker, hvorefter de myrdede hende.^[2] Året efter gravrøvernes anholdelse blev en kommission nedsat, der skulle se på de generelle forhold på kirkegården. Kommissionen formulerede bl.a. en instruks, hvori det blev forbudt at "Æde- og Drikkevarer falholdes eller fortæres paa Kirkegaarden, eller at der paa samme holdes Musik eller foretages noget, der ligner Lystighed." I samme forbindelse blev de store massive træporte ind til kirkegården udskiftet med de store gitterlåger som stadig anvendes. Det udførtes så det var sværere for folk at snige sig rundt uset på kirkegården om natten.^[3] Derudover blev det i 1813 forbudt graverne at sælge spiritus til besøgende.

Som det største grønne område på Nørrebro er Assistens Kirkegård blevet et yndet opholdssted for bydelens beboere. Om sommeren ses således solbadende både på selve kirkegården og i Hans Tavsens Park, som ligger langs med kirkegårdens sydvestlige side.

Metrostation

I kirkegårdens nordlige hjørne, mod Nørrebros Runddel, ligger metrostation Nørrebros Runddel Station. Stationen ligger i Assistens Kirkegårds Afdeling G^[4]^[5]^[6]^[7] og åbnede i 2019.

Assistens Kirkegård i populærkultur

Assistens Kirkegård er igennem årene blevet brugt som location til diverse filmoptagelser, bl.a. i filmen Bleeder.
Kirkegårdens gule mur ses blandt andet på omslaget til Thomas Buttenschøns plade Billeder af min baggård.

Kendte personer begravet på Assistens Kirkegård

A

B

C

D

E

F

G

H

I

J

K

L

M

N

O

P

Q

R

S

T

U

V

W

Z

Æ

Andreas Æreboe

Ø

Å

Kendte personer begravet i den katolske afdeling

Louis Aumont
Dominico Capozzi
J.F. Frølich
Antoine Gamél
Arnold Gamél
Augustin Gamél (1770-1839) (eller ukendt gravsted?)
Augustin Gamél (1839-1904)
Peter Leonhard Gianelli
Michael Georg Laub
Christopher Mac Evoy
C.A.H. Muus
C.F. Pechüle
Philippo Pettoletti
Theodor Thomsen
Georges Ulmer
Edouard Romeo Vargas-Bedemar
Alfonso Maria de Aguirre y Gadea Yoldi

Kendte personer begravet i den russisk-ortodokse afdeling

Litteratur

Assistens 250, Københavns Kommune, Center for Kirkegårde 2010. ISBN 978-87-994147-0-3
Sigurd Jensen (red.), Historiske Meddelelser om København, Årbog 1960. Temaudgivelse, der specifikt omhandler Assistens Kirkegårds historie.
Henning Valeur Larsen, Assistens Kirkegård 1760-1960, Københavns Begravelsesvæsen 1960.
Midt i verden i 250 år: Assistens 1760-2010, Kulturcentret Assistens 2010. ISBN 978-87-90031-09-1
Jørgen Schrøder, Historier fra Assistens: En kulturhistorisk billedbog, Lyngby: Holkenfeldt 3 2003. ISBN 87-91014-69-7

Eksterne henvisninger

Kulturcentret Assistens
Assistens Kirkegaard – kommunal brochure, som viser de enkelte graves placering (i PDF-format)
Socialister på Assistens Kirkegård Arkiveret 23. april 2012 hos Wayback Machine Links til socialister og bemærkelsesværdige personer, sites og bøger i forbindelse med kirkegården. (På Modkraft.dk/Tidsskriftcentret
Berlingske Tidende Arkiveret 18. september 2015 hos Wayback Machine Artikel omkring omdannelse af dele af kirkegården til park

Assistens Kirkegård på gravsted.dk
Assistens Kirkegård på Find a Grave (engelsk)

Fodnoter

^ Peder Bundgaard: København – du har alt (s.77), forlaget Borgen, København 1996, ISBN 87-21-00499-4
^ Viggo Starcke, Giertrud Birgitte Bodenhoff's Mysterium, Berlingske Forlag, 1954. I 1953 blev Bodenhoffs familiegravsted åbnet og liget af madame Bodenhoff undersøgt for at få klarhed i sagen. Selv om ingen klare beviser fandtes på mord, så forefandtes skelettet i en "abnorm stilling" (s. 114), og Viggo Starcke konkluderer at han ikke selv er i tvivl om at madame Bodenhoff blev myrdet.(s. 125ff).
^ Viggo Starcke, 1954, s. 71.
^ Metroen jævner de døde med jorden, Berlingske Tidende, 5. april 2009
^ Kammerherren Fritz Paulsen gravet op, Berlingske Tidende, 19. april 2009
^ Kirkegårdsleder undsiger metrochef, Politiken, 30. april 2009
^ Metroselskabet anklages for taltrylleri, Kristeligt Dagblad, 2. maj 2009
^ Begravet i familien Collins gravsted, men 1914 blev Collins sten flyttet til Frederiksberg Ældre Kirkegård

[1] Peder Bundgaard: København – du har alt (s.77), forlaget Borgen, København 1996, ISBN 87-21-00499-4

[2] Viggo Starcke, Giertrud Birgitte Bodenhoff's Mysterium, Berlingske Forlag, 1954. I 1953 blev Bodenhoffs familiegravsted åbnet og liget af madame Bodenhoff undersøgt for at få klarhed i sagen. Selv om ingen klare beviser fandtes på mord, så forefandtes skelettet i en "abnorm stilling" (s. 114), og Viggo Starcke konkluderer at han ikke selv er i tvivl om at madame Bodenhoff blev myrdet.(s. 125ff).

[3] Viggo Starcke, 1954, s. 71.

[4] Metroen jævner de døde med jorden, Berlingske Tidende, 5. april 2009

[5] Kammerherren Fritz Paulsen gravet op, Berlingske Tidende, 19. april 2009

[6] Kirkegårdsleder undsiger metrochef, Politiken, 30. april 2009

[7] Metroselskabet anklages for taltrylleri, Kristeligt Dagblad, 2. maj 2009

[8] Begravet i familien Collins gravsted, men 1914 blev Collins sten flyttet til Frederiksberg Ældre Kirkegård

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]

[7]

[8]