Thorvald Sørensen (arkitekt)
- Der er flere personer med dette navn, se Thorvald Sørensen.
Thorvald Sørensen Personlig information Født 24. august 1849 Død 10. juni 1905 (55 år) Land Kongeriget Danmark Information med symbolet hentes fra Wikidata. Severin Georg Thorvald Sørensen (24. august 1849 i København – 10. juni 1905 sammesteds) var en dansk arkitekt, der især satte sit præg på industrialiseringens København med boligejendomme og fabriksbygninger. Hans hovedværker, fabrikken for Beauvais og lagerbygningerne for S.N. Meyer & Co., er begge blevet nedrevet.
Thorvald Sørensen blev født 1849 som søn af arkitekt Theodor Sørensen og Petrine Charlotte Amalie Corfitz. Han tog præliminæreksamen, fik afgang fra Polyteknisk Læreanstalt, var i tømrerlære i to år og var dernæst på Det tekniske Institut. Derefter kom han i Kunstakademiets forberedelsesklasse og i arkitektskolens forberedelsesklasse 1869-71. I 1870'erne var han ansat hos Ove Petersen.
Han var assistent hos bygningsinspektør, senere stadsbygmester P.C. Bønecke 1877-88 og efterfulgte ham som bygningsinspektør i Københavns Kommunes 2. distrikt 1888-1905. I 1890 rejste han i Tyskland. Stilistisk tilhørte han den meldahlske historicisme, men hans sidste værker viser indflydelse fra nationalromantikken.
Sørensen blev gift 19. marts 1876 med Petrine Vilhelmine Knack (1. januar 1859 i Auderød, Kregme Sogn – 19. juli 1917 i København), datter af støberiarbejder Anthon Knack og Ane Kirstine Nielsen. Han er begravet på Assistens Kirkegård.
Værker
[redigér | rediger kildetekst](Alle i København og på Frederiksberg, hvis ikke andet nævnt)
- Martinsvej 7 (1882)
- Gammel Kongevej 178/Falkoner Allé 2 (1882)
- Nørre Søgade 39-41/Thuresensgade 36 (1882-83)
- Værkstedsbygning, Gasværksvej 8 (1893)
- Ny Alderstrøst, Møllegade 28-30/Nørre Allé 15A-D, 19 (1893-94)
- Beauvais' konservesfabrik, Lyngbyvej 97 (1895, nedrevet ca. 1970)
- Ombygning af Café Rosenåen, Viktoriagade 2 (1896)
- Værksteds- og lagerbygninger, Enghavevej 12 (1896)
- Sporvognsremise, nu Nørrebrohallen (1896, udvidet af Vilhelm Friederichsen)
- Hjørnespir, Absalonsgade 1 (1897)
- Villa Søhuset for justitsråd N. Petersen, Vedbæk Strandvej 452, Vedbæk (1898)
- Stald- og værkstedsbygning, Vesterbrogade 107C (1900)
- S.N. Meyer & Co., Vesterfælledvej 6 (1902-03, nedrevet 2000-01)
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Weilbachs Kunstnerleksikon 1947 og 1994
- Thorvald Sørensen på Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]