Spring til indhold

Carl Frederik Pechüle

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra C.F. Pechüle)
Carl Frederik Pechüle
Personlig information
Født8. juni 1843 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død28. maj 1914 (70 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
NationalitetDanmark Dansk
Uddannelse og virke
Medlem afVidenskabernes Selskab Rediger på Wikidata
BeskæftigelseAstronom Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Carl Frederik Pechüle (8. juni 1843 i København28. maj 1914 sammesteds) var en dansk astronom.

Carl Frederik var søn af nålemagermester Christian Vilhelm Pechüle og Therese født Gøtze fra Bayern. Efter i 1865 at var blevet student (privat dimitteret) gav Pechüle sig til at studere astronomi under professor Heinrich Louis d'Arrests vejledning. Pechüle observerede som student en række kometer og planetoider og udførte samtidig en del baneberegninger. I 1870 blev Pechüle ansat som observator ved observatoriet i Hamborg. 1873 tog Pechüle i København magisterkonferens i astronomi og deltog det næste år i en ekspedition til Mauritius for at observere venuspassagen. Efter i 1875 at have opgivet sin stilling i Hamborg bosatte Pechüle sig i København, hvor han fortsatte sine observationer af kometer og små planeter.

Pechüle har fundet flere nye kometer. Særlig skal her nævnes kometen han fandt i 1880, som kom til hedde Pechüles komet af 1881 V.[1] Hvis Pechüle ikke havde haft den gode idé at søge efter kometer under en total måneformørkelse, var denne komet sikkert endnu nogen tid forblevet ukendt. Denne opdagelse og et tilbud om en plads i udlandet henledte opmærksomheden på det ønskelige i at sikre sig, at Pechüle vedblev med sine observationer på Københavns Observatorium, hvad der blev Pechüle muliggjort ved en årlig statsunderstøttelse.

I 1882 observerede Pechüle venuspassagen fra St. Croix, hvor Pechüle tillige foretog en spektroskopisk undersøgelse af sydhimlens stjerner. Herved påviste han lyse linjer i spektret af stjernen T Velorum (eller som angivet DBL 1. udgave "γ Velæ") , samt en fortegnelse over de observerede stjernespektrer findes i Pechüles skrift Expédition Danoise pour l’observation du passage de Venus 1882 (1883). I 1888 blev Pechüle udnævnt til observator ved Københavns Observatorium. og beregnede almanakken fra 1889 til 1915. Han havde opdaget flere kometer, bl.a. en 1880 under en total måneformørkelse. 1911 medvirkede han til opdagelsen af planetoiden Albert. Foruden sin ovenfor nævnte observerende virksomhed, som Pechüle stadig fortsætter, har han forfattet flere afhandlinger, som findes i Astronomische Nachrichten, og skrevet en stor række livlige populære astronomiske artikler. 1893 blev han medlem af Videnskabernes Selskab.

Portrætteret på P.S. Krøyers maleri fra Videnskabernes Selskab 1897 (Videnskabernes Selskab).


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) af V. Hjort i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, 12. bind, side 607, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.