Spring til indhold

Anna Maria van Schurman

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Anna Maria van Schurman
Personlig information
Født5. november 1607 Rediger på Wikidata
Köln, Nordrhein-Westfalen, Tyskland Rediger på Wikidata
Død4. maj 1678 (70 år) Rediger på Wikidata
Wiuwert, Holland Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedUtrecht Universitet Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler, raderer, gravør, teolog, filolog, glasgravør, grafiker, historiker, kalligraf, læge med flere Rediger på Wikidata
FagområdeTeologi, poesi Rediger på Wikidata
GenrePortræt Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Selvportræt in pastel (1640)
(Museum Martena)
Selvportræt, 1640.

Anna Maria van Schurman (født 5. november 1607 i Köln, død 4. maj 1678) var en nederlandsk maler, digter, forfatter og forsker.[1]

Van Schurman var kendt for sin viden inden for filosofi, teologi, medicin og mindst 14 sprog, og blev betragtet som et universalgeni.[2] Hun var den første kvinde i Europa, der studerede på et universitet.[3]

Van Schurman blev født i Köln og tilbragte det meste af sit liv i Utrecht i Nederlandene.[1]

Hun erhvervede færdigheder, herunder tysk, fransk, græsk, latin, hebraisk, aramæisk, arabisk, syrisk, persisk og etiopisk.[1] Hun skrev teksten på fem sprog, og forfatter til en etiopiske grammatik.[1]

I 1636 studerede hun ved universitetet i Utrecht. Udover at følge lukkede forelæsninger, oplevede hun også disputatser og foredrag, som var åbne for alle. Hun studerede sprog og medicin, men frem for alt, teologi.[3]

I løbet af sit liv skrev Van Schurman regelmæssigt med en række fremtrædende folk i Europa, herunder Elisabeth Stuart, Simonds d'Ewes, Samuel Rutherford og Henriette Marie af Frankrig.[1] Hun spillede en nøglerolle i et netværk af europæiske, lærde kvinder, som udover Van Schurman selv, består af blandt andre, Birgitte Thott, Khristina af Sverige, Marie le Jars de Gournay, Batsua Makin og Dorothea Moore.[3]

Værker (udvalg)

[redigér | rediger kildetekst]
  • De Vitae Termino (Om livets ende). Udgivet i Leiden, 1639. Oversat til nederlandsk som "Pael-steen van den tijt onses levens," udgivet i Dordrecht, 1639.
  • Dissertatio De Ingenii Muliebris ad Doctrinam, & meliores Litteras aptitudine. Paris, 1638, og Leiden, 1641. Oversat til flere sprog, herunder nederlandsk, fransk, fransk (1646) og engelsk (1659, med titel "The Learned Maid or, Whether a Maid may be a Scholar").
Gennem brug af syllogismer (en metode, som blev anvendt af de lærde i middelalderen), argumenterede Van Schurman for at kvinder burde få en uddannelse inden for ethvert felt, men burde ikke bruge deres uddannelse på arbejdspladsen, samt at uddannelse ikke burde blandes med deres hjemlige pligter.
  • Opuscula Hebraea, Graeca, Latina, Gallica: prosaica adque metrica. Utrecht, 1648.
En udgave af hendes samlede værker, herunder korrespondance på fransk, latin, græsk og hebraisk. Udgaven blev genoptrykt i 1650, 1652, 1723 og 1749.
  • Eukleria seu Meliores Partis Electio. Offentliggjort i Altona, 1673. Hendes selvbiografi, forfattet på latin er oversat til nederlandsk og tysk.

Den amerikanske kunstner Judy Chicago gav Van Schurman, én af de 39 pladser ved middagsbordet i kunstinstallationen The Dinner Party.[4]

  1. ^ a b c d e "Anna Maria van Schurman". Blog.
  2. ^ Anna Maria van Schurman/ Schurmann /Schuurman (1607-1678), 9. april 1912, arkiveret fra originalen den 26. januar 2013, hentet 15. marts 2018{{citation}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  3. ^ a b c "Anna Maria van Schurman".
  4. ^ "Brooklyn Museum: Place Settings". brooklynmuseum.org. Hentet 2017-09-14.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]