Spring til indhold

Anette Ellegaard

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Anette Ellegaard
Født1967 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseForfatter Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Anette Ellegaard (født 1967 i København) er en dansk forfatter[1], der også skriver under pseudonymet Anet Elga.[2]

Anette Ellegaard er uddannet læge[3] fra Københavns Universitet. Hun debuterede som forfatter, mens hun stadig studerede. Efter endt uddannelse og turnus arbejdede hun en del år i psykiatrien[4], inden hun blev forfatter på fuld tid.

Forfatterkarriere

[redigér | rediger kildetekst]

Anette Ellegaards debutbog Indigo udkom på forlaget Høst & Søn i 2000. Bogen er en ungdomsroman om den 17 årige pige, Indigo, der bor alene i en lejlighed på Amager, og som efter en brat afsluttet forelskelse kastes ud i en slags efterforskning.

Efter debuten skrev Anette Ellegaard selvhjælpsbogen Superwoman er en følelse[5], der udkom på forlaget PrettyInk (2005). Hun har siden 2008 udgivet en lang række letlæsningsbøger, især i fantasygenren.

I 2023 lod Anette Ellegaard hovedkarakteren fra sin debutbog genopstå i krimien, Adams offer.[6] I Adams offer er Indigo en voksen kvinde på 39 år, som er enlig mor til fem og ligesom forfatteren selv læge. Bogen er udgivet under pseudonymet, Anet Elga,[7] og er ifølge forfatterens hjemmeside[2] første del i en serie med medicinalindustrien som omdrejningspunkt.

Anette Ellegaard vandt i 2006 2. præmien på 20.000 kr i Aschehoughs børnebogspris med serien, Sandhedens Magt, bind 1-3.

  • Indigo, 2000
  • Superwoman er en følelse, 2005
  • Sandhedens magt, bind 1-3, 2008
  • Tea i elverland, bind 1-3, 2014
  • Jagten på den magiske blomst I: Vestkongens datter, 2018
  • Jagten på den magiske blomst 2: Bjerget i øst, 2018
  • Jagten på den magiske blomst 3: Vejen tilbage, 2018
  • Tea i Elverland: Den mystiske fugl, Alinea 2022 (genudgivelse)
  • Tea i Elverland: Manden med kappen, Alinea 2022 (genudgivelse)
  • Tea i Elverland: Kampen i grotten, Alinea, genudgivelse)
  • Jagten på den magiske blomst 1: Vestkongens datter, Alinea 2022 (genudgivelse)
  • Jagten på den magiske blomst 2: Bjerget i øst, Alinea 2022 (genudgivelse)
  • Jagten på den magiske blomst 3: Vejen tilbage, Alinea 2022 (genudgivelse)
  • Stilhed før Storm, 2023
  • Kamma-Coco 1: Gamernight, 2023
  • Kamma-Coco 2: Superheltetricket, 2023
  • Adams Offer (krimi for voksne), 2023
  • Møg-jul, 2023
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Spire
Denne danske forfatterbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.