Anette Dina Sørensen
Denne artikel har flere problemer. Hjælp med at løse dem eller diskutér problemerne på diskussionssiden. (Se hvornår og hvordan denne besked kan fjernes)
(Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)
|
Anette Dina Sørensen (født 1962), Cand. mag. i Historie og Kønsstudier. Dansk kønsforsker, der siden sine første studieår gjorde sig gældende i den danske køns- og ligestillingsdebat inspireret af den franske filosof Michel Foucault og den poststrukturalistiske tænkning fra især USA bl.a teoretikere som Judith Butler. Som studerende medvirkede hun at oprettelsen af Netværk for Mandeforskning i Danmark samt Nordisk netværk for Maskulinitetsstudier. I starten af det nye årtusinde blev hun en af de oftest hørte stemmer i debatten om pornografiens massekulturelle mainstreaming, hvor hun i talrige artikler og publikationer skrev om problemerne med pornoficeringen af massekulturen som en følge af den kommunikationsteknologiske udvikling i starten af det 21. årh.
Hendes tese er, at seksuelle elementer i vor tids massekultur bliver farvet af pornografiens stereotype kønsrepræsentationer og visuelle formsprog og og derfor får betydning for seksualitetskulturen mere bredt i samfundet.
Hun var adjunkt på Videnscenter for ligestilling - det senere Center for Ligestillingsforskning v. Roskilde Universitetscenter, og fra 2004 - 2006 forskningsleder på det nordiske forskningsprojektet Unge, køn og pornografi i Norden ved Oslo Universitet. Fra 2009-2012 var hun hovedredaktør og projektleder på digitaliseringen af Nordisk kvindelitteraturhistorie. Herefter direktør i kommunikationsfirmaet A/D Kommunikation.
Parallelt med sin forskningskarriere har hun arbejdet med kulturjournalistik og formidling og været tilknyttet forskellige danske dagblad som fag- og skønlitterær anmelder. I midten af 1990'erne Dagbladet Information. Fra 1999-2014 Politiken.
Bibliografi
[redigér | rediger kildetekst]- Anette Dina Sørensen & Sarah Højgaard Cawood (red): Ej blot til lyst – pornografi i et ligestillingsperspektiv (2002)
- Anette Dina Sørensen: Pornografi ad bagdøren (i Ungdomsforskning nr. 2, 2002)
- Anette Dina Sørensen: "Porn chic": Køn og mainstreaming af pornografi i massekulturen (i Perspektiver på ungdom & krop, 2003)
- Anette Dina Sørensen: Længe leve frisindet? (i Ekko nr. 24, 2004)
- Anette Dina Sørensen & Sarah Højgaard Cawood: Pornoens legalisering: Seksualitetens befrielse og kvindens seksuelle frigørelse? (i 1968: dengang og nu, 2004)
- Anette Dina Sørensen: Køn, massekultur og pornografi (2005)
- Anette Dina Sørensen & Susanne V. Knudsen: Unge, køn og pornografi i Norden (2006)
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Ej blot til lyst på DPS Arkiveret 15. januar 2008 hos Wayback Machine
- Ej blot til lyst på Seksualpolitik.dk Arkiveret 27. februar 2008 hos Wayback Machine
- Køn, massekultur og pornografi på Seksualpolitik.dk Arkiveret 27. februar 2008 hos Wayback Machine