Spring til indhold

André Weßels

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
André Weßels
Født21. oktober 1981 (43 år) Rediger på Wikidata
Recklinghausen, Nordrhein-Westfalen, Tyskland Rediger på Wikidata
Højde196 cm Rediger på Wikidata
Vægt84 kg Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseFægter Rediger på Wikidata
Deltog ifægtning ved sommer-OL 2012 – mændenes fleuret, hold,
sommer-OL 2004 Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserSilbernes Lorbeerblatt Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

André Weßels (født 21. oktober 1981) er en tysk fægter.

Weßels' første store resultat kom ved VM i 2002, hvor han vandt individuelt sølv og guld i holdkonkurrencen i fleuret. Året efter vandt han VM-bronze med holdet. Han deltog i Sommer-OL 2004 i Athen, hvor han stillede op både individuelt og i holdkonkurrencen. Individuelt blev han nummer 24, mens det tyske hold blev nummer seks. I 2011 var han igen med til at vinde VM-bronze med Tyskland.[1]

Han var igen med for Tyskland ved OL 2012 i London, hvor han stillede op i holdkonkurrencen. Her stillede ni hold op, og tyskerne sad over i første runde, hvorpå de i kvartfinalen besejrede Rusland. Semifinalen mod Japan blev noget af en gyser, der endte 41-40 til Japan, og Tyskland måtte tage til takke med en kamp om bronze mod USA, der tabte deres semifinale til Italien. Tyskerne vandt bronzekampen klart med 45-27, mens Italien fik guld og Japan sølv. Tysklands hold bestod foruden Weßels af Sebastian Bachmann, Peter Joppich og Benjamin Kleibrink.[2][3]

  1. ^ André Weßels, olympedia.org, hentet 20. juli 2022
  2. ^ "Medal winners". london2012.com. Arkiveret fra originalen 9. december 2012. Hentet 20. marts 2013.
  3. ^ Foil, Team, Men, olympedia.org, hentet 20. juli 2022

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne biografi om en tysk sportsudøver er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.