Spring til indhold

Anders Nøhr

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Anders Nøhr
Personlig information
Født 3. september 1981 (43 år)
Danmark Ikast, Danmark
Højde 179 cm
Position Forsvar / midtbane
Klubinformation
Nuværende
Stoppet
Ungdom
Ikast KFUM
-1999 Ikast FS
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
1999-2001 FC Midtjylland
2001-2004 AC Horsens
2004-2007 Esbjerg fB 53 (5)
2007-2012 AC Horsens 108 (2)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 13. marts 2012.

† Kampe (mål).

Anders Nøhr (født 3. september 1981 i Ikast) er en tidligere dansk fodboldspiller.

Nørh fik sin fodboldopdragelse i Ikast KFUM. Senere skiftede han til Ikast FS og fulgte med over da klubben fusionerede ind i FC Midtjylland.

AC Horsens (2001-04)

[redigér | rediger kildetekst]

I 2001 underskrev han en 3-årig kontrakt med AC Horsens, der på daværende tidspunkt spillede i 1. division. Her spillede han i tre sæsoner på en kontrakt der ikke var på fuld tid. Ved siden af fodbolden læste Anders Nøhr bachelor i erhvervsøkonomi ved Handelshøjskolen i Aarhus. Han spillede 3 sæsoner i Horsens, hvor han blandt andet scorede 7 mål i sæsonen 2003-04. Dette blev også hans sidste sæson for denne omgang, da han ved kontraktudløb i sommeren 2004 skiftede til Esbjerg fB.[1]

I midten af maj 2004 offentliggjorde den daværende superligaklub Esbjerg fB og Anders Nøhr, at de fra 1. juli 2004 havde indgået en 3-årig kontrakt. Kontrakten var på fuldtid og ville starte umiddelbart efter at Nøhr havde afsluttet sin bachelor på Handelshøjskolen i Aarhus.[1]

Anders Nøhr fik debut i Superligaen den 14. november 2004 da han spillede hele hjemmekampen mod Randers FC. I den første sæson superligasæson blev det kun til yderlige 2 indskiftninger, med samlet 17 spilleminutter for Nøhr. Fra 2004 til august 2007 spillede Nøhr i alt 53 kampe og scorede fem mål for Esbjerg fB, hvoraf de 41 kampe og 4 mål var i Superligaen.[2]

I starten på sæsonen 2007-08 var Nøhr ikke i startopstilligen hos Esbjerg. Den 29. august 2007 offentliggjorde Esbjerg fB og AC Horsens, at Nørh skiftede til tilbage til sin tidligere klub med øjeblikkelig virkning.[3]

AC Horsens (2007-2012)

[redigér | rediger kildetekst]

Efter 3 års fravær, underskrev Anders Nøhr den 29. august 2007 en 1-årig kontrakt med AC Horsens. Den første kamp i Horsens guletrøje tilbagekomsten til klubben kom 1. oktober 2007 da Nøhr spillede hele udekampen mod FC Nordsjælland. I den første sæson blev han registreret for 17 superligakampe og ét mål for Horsens. Derudover spillede han 4 kampe og scorede 2 mål i pokalturneringen. Spilleren og AC Horsens forlængede derefter kontrakten, så den var gældende indtil sommeren 2009.[4]

I den efterfølgende sæson blev Anders Nøhr registreret for 30 kampe i Superligaen, hvoraf de 21 var fra starten af kampen. Klubben og Nøhr forlængede i slutningen af april 2009 kontrakten med to år, så den var gældende indtil 30. juli 2011.[5] 30. marts 2011 forlængede parterne aftalen, så den nu var gældende indtil sommeren 2013.[6] I november 2012 blev Nøhr enige med AC Horsens om at ophæve kontrakten, hvilket betød enden på karrieren som fodboldspiller på eliteplan for Nøhr. Det blev i alt til 252 kampe og 23 mål i AC Horsens.[7][8]

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b Ritzau (2004-05-14). "Esbjerg henter AC Horsens' topscorer". B.T. Hentet 22. februar 2012.
  2. ^ Danskfodbold.com. "Superligastatistik - Anders Nøhr". Hentet 22. februar 2012.
  3. ^ Rasmussen, Anders B. (2007-08-29). "Anders Nøhr vender tilbage til AC Horsens". TV 2. Hentet 22. februar 2012.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  4. ^ "Anders Nøhr endnu et år i gult". achorsensfan.dk. 2008-07-18. Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 22. februar 2012.
  5. ^ Jensen, Hans V. (2009-04-29). "Anders Nøhr i Horsens til 2011". Ligafodbold.dk. Hentet 22. februar 2012.
  6. ^ Jensen, Hans V. (2011-03-30). "AC Horsens forlænger med Anders Nøhr". Ligafodbold.dk. Hentet 22. februar 2012.
  7. ^ Anders Nøhr stopper karrieren bold.dk, 16. november 2012
  8. ^ AC Horsens ophæver kontrakten med Anders Nøhr Arkiveret 23. november 2012 hos Wayback Machine AC Horsens, 16. november 2012