Spring til indhold

Alphonsus (månekrater)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Månekrater
Alphonsus

Det store Alphonsuskrater i højre side af billedet. NASA foto.
Karakteristika
Bredde
Længde
13° 24’  0’’ S
  2° 48’  0’’ V
 [1][2]
Diameter 119 km [1][2]
Dybde 2,7 km [3][4]

Colængde ved solopgang

4° [4]
Opkaldt efter Alfonso 10. [2][5][3]
Fra periode Nectarian [4][6]
Kraterets placering
[[Billede:{{{plan}}}|none|260px| ]]
Stedets placering
Alphonsus
1000 km
-90°
-90°
90°
90°
45°
45°
-45°
-45°
Månen - Selenografi - ()
Find flere artikler om astronomiAstronomiportalen

Alphonsus er et gammelt nedslagskraterMånen, beliggende på Månens forside i den østlige udkant af Mare Nubium, og det er opkaldt efter kong Alfonso 10. af Castilien (1221 – 1284).

Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1935.[2][5][7]

Alphonsuskrateret var et de primære landingssteder, som var i betragtning til både Apollo 16 og Apollo 17 missionerne. Ranger 9-sonden slog ned i Alphonsuskrateret i kort afstand i retning nordøst fra den centrale top.

Krateret ligger i månens højland i den østlige ende af Mare Nubium, vest for Imbrian-højlandet og det rækker en smule ind over Ptolemaeuskrateret mod nord. Mod nordvest ligger det mindre Alpetragiuskrater.[8]

Karakteristika

[redigér | rediger kildetekst]

Overfladen er opbrudt og irregulær langs grænsen til Ptolemaeus. De ydre vægge er let forvredne og udviser en noget hexagonal form.

Et lavt system af højderygge, dannet af aflejrede udkastninger krydser kraterbunden og indbefatter den stejle centrale top, som har betegnelsen Alpha (α) Alphonsus. Denne pyramideformede dannelse rejser sig til en højde på 1,5 km over den indre overflade. Dens oprindelse er ikke vulkansk, men den består snarere af anorthosit ligesom månens højlande i øvrigt.

Kraterbunden er delt af et udbredt system af riller og indeholder selv tre mindre kratere, som er omgivet af en symmetrisk, mørkere ring. Disse kratere har fom som vulkankegler og nogle mener derfor også, at de har vulkansk oprindelse, mens andre mener, at de er skabt af nedslag, som har gravet underliggende maremateriale frem over det lettere regolitlag.

Harold Urey sagde om et Ranger 9-nærbillede af Alphonsus:

Bunden er dækket af mange kratere af varierende størrelse, nogle skarpe og derfor nye, andre mindre tydelige og delvis opfyldt af findelt materiale. Væggene har færre kratere, og det betyder sandsynligvis, at sammenskridninger af væggen har fyldt dem op. Spalter er tydelige, og der er beviser på skred. Det større krater nær toppen er uden tvivl opstået ved nedslag. Tre kratere er omgivet af mørke ringe og dannedes ved udbrud fra Månens indre. Visse bjertoppe er ekstraordinært lyse og skarpe.

Transiente månefænomener

[redigér | rediger kildetekst]

Alphonsus er et af de steder, hvor der er bemærket transiente månefænomener, idet skyer med rød glød er rapporteret kommende ud af krateret. Den 26. oktober 1956 observerede astronomen Dinsmore Alter nogle utydeligheder i rillerne i bunden af Alphonsus på nogle fotografier, han optog i ultraviolet lys. De samme udtværinger fandtes ikke på de infrarøde fotografier, han tog samtidig. Få professionelle astronomer har dog fundet disse tegn på vulkansk aktivitet på månen overbevisende.

En astronom, hvis interesse vaktes af Alters observationer, var Nikolai A. Kozyrev fra Sovjetunionen. I 1958 observede han dannelsen af en tågeagtig sky inden i Alphonsuskrateret. Områdets spektrum var blevet målt på dette tidspunkt og udviste tegn på kulstof, muligvis C2 gas. Han anså dette for at være resultatet af vulkansk eller tilsvarende aktivitet, men der er ikke fundet beviser for fænomenet ved månemissioner, og udledningsresultaterne er blevet blevet bekræftet.

Indre kratere

[redigér | rediger kildetekst]

Fem små kratere i den nordøstlige del af Alphonsus' indre kraterbund er blevet navngivet af IAU. Det drejer sig om følgende:

Krater Selenografiske koordinater Diameter Navngivet efter
Chang-Ngo 12°42′S 2°06′V / 12.7°S 2.1°V / -12.7; -2.1 (Chang-Ngo) 3 km Kinesisk pigenavn sup>1
José 12°42′S 1°36′V / 12.7°S 1.6°V / -12.7; -1.6 (José) 2 km Spansk drengenavn
Monira 12°36′S 1°42′V / 12.6°S 1.7°V / -12.6; -1.7 (Monira) 2 km Arabisk pigenavn
Ravi 12°30′S 1°54′V / 12.5°S 1.9°V / -12.5; -1.9 (Ravi) 2,5 km Indisk drengenavn
Soraya 12°54′S 1°36′V / 12.9°S 1.6°V / -12.9; -1.6 (Soraya) 2 km Persisk pigenavn
  1. Se også Chang'e, den kinesiske gudinde.

Satellitkratere

[redigér | rediger kildetekst]

De kratere, som kaldes satellitter, er små kratere beliggende i eller nær hovedkrateret. Deres dannelse er sædvanligvis sket uafhængigt af dette, men de får samme navn som hovedkrateret med tilføjelse af et stort bogstav. På kort over Månen er det en konvention at identificere dem ved at placere dette bogstav på den side af satellitkraterets midte, som ligger nærmest hovedkrateret.[9][10][11] Alphonsuskrateret har følgende satellitkratere:

Alphonsus Bredde Længde Diameter
A 14,° S 2,3° V 4 km
B 13,2° S 0,2° V 24 km
C 14,4° S 4,8° V 4 km
D 15,1° S 0,8° V 23 km
G 12,3° S 3,3° V 4 km
H 15,6° S 0,5° V 8 km
J 15,1° S 2,5° V 8 km
K 12,5° S 0,1° V 20 km
L 12,0° S 3,7° V 4 km
R 14,4° S 1,9° V 3 km
X 15,0° S 4,4° V 5 km
Y 14,7° S 1,8° V 3 km


  1. ^ a b NASAs side om månekratere: "Moon nomenclature -Crater". lunar.arc.nasa.gov. Arkiveret fra originalen 5. juli 2009. Hentet 21. marts 2009. (engelsk)
  2. ^ a b c d Deskriptive data om månekratere på hjemmesiden fra USAs geologiske institut. ( Klik på det relevante navn ) : "Gazetteer of Planetary Nomenclature - Moon Nomenclature: Crater, craters". planetarynames.wr.usgs.gov. Hentet 2007-08-05. (engelsk)
  3. ^ a b Alphonsus på Wikien The Moon Arkiveret 9. november 2015 hos Wayback Machine (engelsk)
  4. ^ a b c Program (under GNU-licens) og integreret database: "Atlas Virtuel de la Lune". astrosurf.com. Arkiveret fra originalen 14. maj 2008. Hentet 21. marts 2009. (fransk)
  5. ^ a b Liste over officielle navne på månekratere fra en tysk astronomihjemmeside : "Krater mit individuellem Namen (Kratere med individuelle navne)". astrolink.de. (tysk)
  6. ^ (engelsk) Tompkins, S. & C.M. Pieters (1999). Meteoritics & Planetary Science, vol. 34, no. 1, side 25-41 (red.). Mineralogy of the lunar crust: Results from Clementine.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: editors list (link) (i pdf- eller gif-format).
  7. ^ I almindelighed tildelte IAU officielle navne til kratere på Månens forside i 1935, til kratere på Månens bagside i 1970, og endelig har visse mindre kratere (der tidligere ansås som satellitkratere) fået nye navne fra 1973 og fremefter. Se :
  8. ^ Lpi-måneatlas
  9. ^ Bussey, B., Spudis, P., (2004). The Clementine Atlas of the Moon. New York: Cambridge University Press. ISBN 0-521-81528-2.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Ekstra punktum (link) CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) (engelsk)
  10. ^ U.S. Geological Survey. "Coded Topography and Shaded Relief Maps of the Moon". planetarynames.wr.usgs.gov. (engelsk)
  11. ^ Fuldstændig nomenklatur for månekratere : Jonathan McDowell (2004). "Lunar Craters". host.planet4589.org. (engelsk)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

1) Henvisninger, som specielt retter sig mod Alphonsus

(Bemærk, at kraternavne med specialkarakter, herunder mellemrum, kan kræve søgning på de nævnte internetsider)

  • Billeder af stedet i flere udgaver, baseret på optagelser fra sonden Clementine (1994) og vist på http://pdsmaps.wr.usgs.gov/ Map-a-Planet (Astrogeology Research Program), U.S. Geological Survey:
En nærmere forklaring på den anvendte fotografiske teknik findes på denne hjælpeside (engelsk).
  • Søgning af fotografier, kort og dokumentation vedrørende Alphonsus"Lunar and Planetary Institutes søgemaskine". www.lpi.usra.edu/ (Hjemmeside for Lunar and Planetary Institute, Universities Space Research Association).(engelsk)
2) Generel information om overfladedannelser på Månen
  • Program og integreret database på: Patrick Chevalley og Christian Legrand. "Atlas Virtuel de la Lune". www.astrosurf.com/ Portail de l'Astronomie en France. (fransk)