Svoboda
Al-ukrainske union "Svoboda" Всеукраїнське об'єднання «Свобода» | |
---|---|
Partileder | Oleg Tjagnibok[1] |
Grundlagt | 13. oktober 1991 Registeret som et politisk parti 16. oktober 1995. |
Hovedkontor | Kyiv |
Antal medlemmer | 15.000(2010)[2] |
Pladser i Ukraines parlament: | 38(2012) |
Politisk ideologi | Ukrainsk nationalisme[3] Højrepopulisme[4][5] |
Politisk placering | Højrefløj/Højreekstremisme |
Europæisk samarbejdsorgan | Alliancen for europæiske nationale bevægelser (observatør status)[6] |
Partifarve(r) | Blå, gul |
Website | http://en.svoboda.org.ua/ |
Den Al-ukrainske union "Svoboda" eller bare Svoboda (dansk: Frihed) (ukrainsk: Всеукраїнське об'єднання «Свобода», tr. Vseukraіnske obednannja "Svoboda") er et ukrainsk nationalistparti med fodfæste i det vestlige Ukraine, der stiftedes i 1991 som Ukraines Social-Nationale Parti (ukrainsk: Соціал-національна партія України). Partiets leder siden februar 2004 er Oleg Tjagnibok og partiet hører til den europæiske paraplyorganisation Alliancen for europæiske nationale bevægelser.
Tilslutningen til partiet er vokset fra 0,76 % ved parlamentsvalget i 2007 til næsten 40 % i nogle valgkredse under parlamentsvalget i 2012.[7] I tre oblaster, Ivano-Frankivsk, Lviv og Ternopil, er partiet størst. Forud for parlamentsvalget i 2012 indgik Svoboda i koalition med Julia Timosjenkos parti Fædrelandsforbundet. Dette resulterede i Svoboda fik 37 medlemmer i parlamentet, hvor de har været i håndgemæng i mødesalen og deltaget i fysiske slagsmål.[7]
Svobodas blå/gule faner med tre udstrakte fingre, et symbol på den anti-sovjetisk frihedskamp under sovjettiden, blev set i stort tal ved Euromajdandemonstrationerne.
Svoboda anses af flere for at være fremmedfjendsk; således smed det svenske parti Sverigedemokraterna deres gruppeleder i Halland Oleg Datsishin ud af partiet for at have "Liked" partiet på Facebook og dermed overtrådt SDs nultolerance mod ekstremister og racister.[8][9]
Ideologi og kernespørgsmål
[redigér | rediger kildetekst]Svoboda er et højrepopulistisk nationalistisk parti, der tilhører samme europæiske paraplyorganisation, Alliancen for europæiske nationale bevægelser, som det britiske BNP og det ungarske Jobbik. Partiet var i 2005 med til at stifte Euronat, hvor blandt andet det franske Front National er medlem.
Svoboda vil forbyde homoseksualitet og indvandring, gøre våbenbesiddelse til en rettighed for alle, samt forbyde ”ukraniafobi”.[7] Partiets sympatisører gennemtvang at Kievs prideparade i 2012 måtte indstilles. Festivalen stoppedes på grund af direkte trusler om vold fra partiets gadehooligans som tidligere havde sprøjtet tåregas på homoseksuelle. Partilederen Tjagnibok har udtalt sig groft antisemitisk, blandt andet at Ukraine styres af en ”moskovit-jødisk” mafia og at det skal være slut med ”den ukrainske organiserede jødedoms kriminelle aktiviteter”.[10] Det jødiske Simon Wiesenthalcenter placerede 2013 partilederen Oleg Tjagnibok på femte pladsen på listen over verdens værste antisemitter.
Svoboda har en historieopfattelse hvor ukrainske ultranationalister som f.eks. Stepan Bandera[11] og Roman Sjuchevitj[12] forherliges og deres medvirken til massemord på etniske minoriteter som polakker og jøder fornægtes. Denne dagsorden adskiller Svoboda fra Viktor Jusjtjenko, som afgik fra præsidentposten i 2010.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Frem til sommeren 2004 var partiet med i den af Viktor Jusjtjenko styrede koalition Vores Ukraine - Folkets Selvforsvar Blok. Partiets symbol var et hagekors sammen med andre nazi–symboler. Men før præsidentvalget 2004 byttede partiet symbol og navn til Svoboda. Partiets da nyvalgte leder Oleg Tjagnibok proklamerede på et møde i Karpaterne 20 juli, at Ukraine var blevet ”renset for russere og jøder” under anden verdenskrig, hvilket han syntes var godt. Efter denne udtalelse måtte partiet træde ud af koalitionen.[15]
Valgresultater
[redigér | rediger kildetekst]-
Præsidentvalget 2010
(Oleg Tjagnibok) -
Lokalvalg 2010
Partiledere
[redigér | rediger kildetekst]- Yaroslav Andrushkiv 1995–2004
- Oleg Tjagnibok 2004-
Svobodas politikere
[redigér | rediger kildetekst]- Iryna Farion, (1964-)
- Yuri Ilyenko, (1936-2010) filmregissør.
- Sydor Kizin, (1975-) leder af Zjytomyrs regionale organisation.
- Jurij Michaltjisjin, parlamentsmedlem har blandt andet oversat bøger af Joseph Goebbels.[16]
- Taras Osaulenko, partiets internationale sekretær. Han var en af de indbudte talere ved Svenskarnas Partis internationale møde Vision Europa 2013 i Stockholm i marts 2013.
- Ihor Tenyukh, (1958-) tidligere kommandant for Ukraines Orlogsflåde.
- Oleg Tjagnibok, (1968- ) partileder siden 2004.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Tiahnybok reelected Svoboda party head, Kyiv Post (8 December 2012)
- ^ Olszański, Tadeusz A. (4. juli 2011). "Svoboda Party – The New Phenomenon on the Ukrainian Right-Wing Scene". Centre for Eastern Studies. OSW Commentary (56): 6. Hentet 27. september 2013.
- ^ Nordsieck, Wolfram, "Ukraine", Parties and Elections in Europe, hentet 5. november 2012
- ^ Kuzio, Taras (november-december 2010), "Populism in Ukraine in a Comparative European Context" (PDF), Problems of Post-Communism, M.E. Sharpe, 57 (6): 6, 15, hentet 16. oktober 2012
{{citation}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato-format (link) - ^ Ivaldi, Gilles (2011), < "The Populist Radical Right in European Elections 1979-2009", The Extreme Right in Europe, Vandenhoeck & Ruprecht, s. 20
- ^ "Свобода" і європейські націоналісти: конфлікти є, війни нема "Svoboda" and European nationalists: conflicts are not the war, BBC Ukrainian (24 January 2013) (ukrainsk)
- ^ a b c "Ukraina har rest sig – än en gång - Signerat - ekuriren.se". Arkiveret fra originalen 12. december 2013. Hentet 21. februar 2014.
- ^ Dragkampen om landet har flyttat ut på huvudstadens gator - DN.SE
- ^ "Efter "skäggbarn" och "mustaschflickor"– SD-politiker utesluts". Arkiveret fra originalen 12. december 2013. Hentet 21. februar 2014.
- ^ Sida vid sida med fascisterna - Aftonbladet
- ^ Encyclopedia of Ukraine: Bandera, Stepan, Toronto, 1983, hentet 7. jan. 2014, (engelsk)
- ^ Encyclopedia of Ukraine: Shukhevych, Roman, Toronto, 1983, hentet 7. jan. 2014, (engelsk)
- ^ a b Svoboda party – the new phenomenon on the Ukrainian right-wing scene af Tadeusz Olszański, Centre for Eastern Studies (5 juli 2011)
- ^ Denying the Far-Right Role in the Ukrainian Revolution, commondreams.org, March 08, 2014
- ^ Yushchenko Finally Gets Tough On Nationalists, The Jamestown Foundation (August 3, 2004)
- ^ Partiet Svoboda växer kraftigt i delar av Ukraina - Studio Ett | Sveriges Radio
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Svobodas hjemmeside (engelsk)