Yoshiko Kawashima
Yoshiko Kawashima | |
---|---|
Personlig information | |
Pseudonym | Jin Bihui |
Født | 愛新覺羅•顯玗 24. maj 1907 Beijing, Kina |
Død | 25. marts 1948 (40 år) Beijing, Kina |
Dødsårsag | Skudsår |
Gravsted | Nagano-præfekturet |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Spion |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Yoshiko Kawashima (japansk: 川島芳子, Kawashima Yoshiko, født 24. maj 1907 i Beijing i Kina, henrettet 25. marts 1948), var en kinesisk (manchurisk) prinsesse som tjenestegjorde som spion for Japan. Hendes oprindelige navn var Aisin Gioro Xianyu (愛新覺羅·顯玗) med hædersnavnet Dongzhen 東珍, som betyder "Østens juvel"); hendes kinesiske navn var Jin Bihui (forenklet kinesisk: 金璧辉, traditionel kinesisk: 金璧輝).
Liv og gerning
[redigér | rediger kildetekst]Hun blev født som 14. datter af den kejserlige prins Shanqi, tiende søn af prins Su af Kina, og blev adopteret i otte års alderen (1915) af sin fars ven, den japanske spion Naniwa Kawashima. Hun fik da det japanske navn Kawashima Yoshiko og blev opdraget i Japan. Efter et mislykket selvmordsforsøg, da hun var 17 år, muligvis efter at være blevet udsat for voldtægt af sin adoptivfar, klædte hun sig ofte som mand.
I årene 1927-29 var hun gift med sønnen til general Jengjuurjab, leder for den manchurisk-mongolske selvstændighedsbevægelse. Efter skilsmissen boede hun i Shanghai, hvor hun blev hvervet til spion for japanerne af sin japanske sambo Ryukichi Tanaka. Tanaka var af Japan sat til at hverve spioner blandt den manchuriske og mongolske adel. Hun udførte ofte opgaver i guerillagrupper i Manchuriet udklædt som mand og beskrives som en dominant filmstjernelignende skønhed.
I 1932 overtalte hun sin slægtning, Kinas ekskejser Pu Yi, til at acceptere Japans tilbud om at blive kejser i den japanske lydstat Manchukuo. I Manchukuo organiserede hun i 1932 en hær på 3.000-5.000 soldater for at nedkæmpe al modstand mod den japanske tilstedeværelse og fik i japanske aviser tilnavnet "Manchukuos Jeanne d'Arc". Hun havde en tid en forbindelse med Hayao Tada, kejserens japanske rådgiver. Hun var en af Manchukuos mest populære kendte personer: indspillede plader, optrådte i radio, blev omtalt i pressen og i kiosklitteraturen. Efter, at hun begyndte at kritisere Japans udbytning af Manchuriet, hvilket på grund af hendes popularitet gjorde hende farlig, mistede hun sin propagandaværdi for Japan og var ikke længere så hyppigt i medierne.
Efter 2. verdenskrig blev hun efterlyst af Kinas myndigheder, og den 11. november 1945 blev det meldt at "en længe eftersøgt skønhed i mandsklæder er blevet arresteret i Beijing af officerer fra den kinesiske kontraspionage". I 1948 blev hun stillet for retten for landsforræderi af den kinesiske nationalistregering, fundet skyldig og henrettet.
I kulturen
[redigér | rediger kildetekst]Kawashima er siden 1932 blevet portrætteret i talrige film, bøger og computerspil.
I filmen Den sidste kejser blev hun spillet under navnet Eastern Jewel af Maggie Han. Ian Burumas historiske roman The China Lover er baseret på Kawashimas liv, lige som Maureen Lindleys roman The Private Papers of Eastern Jewel.
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Richard Deacon: A History of the Japanese Secret Service, 1986. ISBN 0-425-07458-7: Berkley Publishing Company. (engelsk)
- Philip Jowett: Rays of the Rising Sun, Volume 1: Japan's Asian Allies 1931-45, China and Manchukuo, Helion and Company Ltd., 2005. ISBN 1874622213. (engelsk)
- Linda Grant De Pauw: Battle Cries and Lullabies: Women in War from Prehistory to the Present, University of Oklahoma Press, 2000. ISBN 0806132884. (engelsk)
- Lillian Lee: The Last Princess of Manchuria, William Morrow & Co., 1992. ISBN 0688108342. (engelsk)
- Willa Lou Woods: Princess Jin, the Joan of Arc of the Orient, World Publishing Company. 1937 ASIN: B00085H5CI. (engelsk)
- Yamamuro Shinichi: Manchuria Under Japanese Domination, University of Pennsylvania Press, 2005. ISBN 0812239121. (engelsk)
(romaner):
- Ian Buruma: The China lover: [a novel], Penguin Press, New York 2008. ISBN 978-1-59420-194-3 (engelsk)
- Maureen Lindley: The private papers of Eastern Jewel, Bloomsbury, 2008, ISBN 978-0-7475-9116-0 (engelsk)