Spring til indhold

Yderby Lyng

Koordinater: 55°59′15″N 11°17′55″Ø / 55.98750°N 11.29861°Ø / 55.98750; 11.29861
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Yderby Lyng
Overblik
Land Danmark
RegionRegion Sjælland
KommuneOdsherred Kommune
SognOdden Sogn
Postnr.4583 Sjællands Odde
Demografi
Yderby Lyng by203[1] (2024)
Kommunen32.605[1] (2024)
 - Areal355,3 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.odsherred.dk
Oversigtskort
Yderby Lyng ligger i Sjælland
Yderby Lyng
Yderby Lyng
Yderby Lyngs beliggenhed 55°59′15″N 11°17′55″Ø / 55.98750°N 11.29861°Ø / 55.98750; 11.29861

Yderby Lyng er en lille kyst- og sommerhusby på spidsen af Sjællands Odde i Nordvestsjælland med 203 indbyggere (2024)[1]. Byen er beliggende i Odden Sogn tre kilometer vest for Havnebyen og 24 kilometer vest for Nykøbing Sjælland. Den ligger i Odsherred Kommune og tilhører Region Sjælland.

Yderby Lyng er etableret som et sommerhusområde, hvor antallet af fastboende for første gang nåede over 200 i 2012, hvorfor det nu defineres som et byområde. Sommerhusbebyggelsen startede i begyndelsen af 1960'erne mod Sejerøbugten og afsluttedes med udstykningen af "Stenlejerne" mod nord. I dag er der mere end 1600 sommerhuse i området.

Der er med Mols-Linien forbindelse fra Odden Færgehavn til Aarhus og Ebeltoft.

Historie: Fra slutningen af 1800-tallet og frem til 1972 blev der udskibet store mængder af sten, der blev anvendt til udbygning af Kielerkanalen og til danske veje og jernbaner. I dag fremtræder det som et smukt sommerhusområde.

Yderst ligger Gniben med Søværnets Våbenkursus

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
Spire
Denne artikel om geografi i Odsherred Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.