Jaroslavl
| Jaroslavl Ярославль  | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| |||||
 | |||||
| Overblik | |||||
| Land |  Rusland | ||||
| Borgmester (fra 2017)[1] | Sleptsov Vitalevitj | ||||
| Føderalt distrikt | Centrale | ||||
| Økonomisk region | Centrale | ||||
| Oblast | Jaroslavl | ||||
| Grundlagt | 1010 [2] Første omtale: 1071 | ||||
| Postnr. | 150000–150066 | ||||
| Telefonkode | 4852 | ||||
| UN/LOCODE | RUIAR | ||||
| Demografi | |||||
| Indbyggere | 570.824 (2023) | ||||
| - Areal | 206 km² | ||||
| - Befolkningstæthed | 2.774 pr. km² | ||||
| Andet | |||||
| Tidszone | UTC+3 (MSK) | ||||
| Højde m.o.h. | 100 m | ||||
| Hjemmeside | city-yaroslavl.ru | ||||
| Oversigtskort | |||||
_-_Yaroslavl_Oblast.svg) | |||||
  Jaroslavl Jaroslavls beliggenhed i Jaroslavl oblast 57°37′N 39°51′Ø / 57.617°N 39.850°Ø | |||||
| UNESCO Verdensarvsområde Jaroslavls historiske centrum | |
|---|---|
 Epifanie Kirke i Jaroslav | |
| Land | Rusland |
| Type | Kulturel |
| Kriterium | ii, iv |
| Reference | 1170 |
| Region | Europa |
| Indskrevet | 2005 (29. session) |
Jaroslavl (russisk: Ярославль, tr. Jaroslavl) er en by i Jaroslavl oblast i Den Russiske Føderation. Jaroslav er administrativt center i oblasten, og har 570.824 (2023) indbyggere. Byens areal er 205 km².[3] Jaroslavl har det tredje højeste indbyggertal i det Centrale føderale distrikt. Byen er et transportcenter for vej- og jernbanetransport ligesom byen har flodhavn og lufthavn.
Geografi
[redigér | rediger kildetekst]Jaroslavl ligger i den centrale del af den Østeuropæiske Slette (mere præcist i Jaroslavl-Kostroma-sænkningen) på begge bredder af floden Volga ved sammenløbet med floden Kotorosl; 282 km nord-øst for Moskva. Byen har et areal på 205.37 km².[3] Den gennemsnitlige højde af byens centrum er 100 moh.
Klima
[redigér | rediger kildetekst]Jaroslavl og omgivelserne har tempereret fastlandsklima, med kolde, snedækkede og tørre vintre og moderate varme somre.
Vinteren omkring Jaroslavl begynder i starten af november og varer cirka fem måneder. Den koldeste måned på året er januar med en gennemsnits temperatur på -8,2 °C; ofte er temperaturer under -20 °C, i særlige tilfælde, senest i marts 2006, kan der være ned til -35 - -40 °C. Til tider kan der også være tøvejr i januar, som i 1932, hvor tøvejret varede i 17 dage.
Typisk for sommeren i Jaroslavl er den relativt store mængde af nedbør, som når sit højdepunkt i juli, der er den varmeste måned på året med en gennemsnitlig dagtemperatur på 23,3 °C og lejlighedsvis over 30 °C. Fra september indledes det to måneder lange efterår, som har relativ høj luftfugtighed, et lille antal solskinsdage og hastigt faldende temperaturer, første nattefrost kan forekomme i august. Den gennemsnitlige årlige nedbør i byen er 591 mm. Juli måned har mest nedbør med 84 mm, mens februar og marts er de tørreste måneder.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Nær på Jaroslavl ved Timerjov på bredden af floden Kotorosl opstod en slavisk-skandinavisk bosættelse omkring 800-tallet, hvor der bl.a. er udgravet 472 gravhøje.[4]
Det menes, at byen Jaroslavl blev grundlagt i 1010, da som en forpost i Fyrstendømmet Rostov, men er ikke nævnt i historiebøgerne før en hungersnød, der brød ud i 1071.[5] Byen har fået sit navn efter grundlæggeren af "Jaroslav den vise". Jaroslavls kloster, der blev grundlagt i 1100-tallet, er Ruslands ældste.[6] I 1218 blev byen hovedstad i det Jarosvlaviske fyrstedømme. Jaroslavl blev i 1463 en del af storfyrstendømmet Moskva. I løbet af 1600-tallet var Jaroslavl den næststørste by i Rusland, hvilket førte til byen blev hovedstad i en periode på grund af Polsk invasion af Moskva.
Under den russiske revolution i 1918 ødelagdes store dele af den gamle by under et hvidt angreb på byen. 1924 oprettet et bibliotek og uddannelsesinstitutioner i byen.
I 1920 indledtes opførelsen af "Stor Jaroslav", en femdobling af byen, nye gader blev anlagt, og et omfattende byggeri af lejligheder og produktionsfaciliteter indledtes. I 1921 blev sporvognene restaureret, i 1922 blev den centrale del af byen kloakeret, i 1924 installeredes et nyt telefonsystem, i 1925 blev den første telefonboks opstillet. Ved midten af 1920'erne havde byen mere end 100.000 indbyggere. I 1923 blev Jaroslavl provinsielle Hovedbibliotek grundlagt på grundlag af Pusjkin biblioteket. I 1924 blev alle museer i byen sammensluttet i Jaroslavl regionale Statsmuseum. I 1929 var de største virksomheder i Jaroslavl: "Røde perekop" (russisk: Красный Перекоп), "Det røde fyrtårn" (russisk: Красный маяк), "Arbejderklassens sejr" (russisk: Победа рабочих) og "De frie arbejdere" (russisk: Свободный труд), der ud over var der skomagerier, garverier, møller, samt fabrikken, der havde tilhørt Westinghouse, som producerede bremser.
I 1936 blev en ny udviklingsplan vedtaget, der indbefattede omdannelsen af byens centrum, nye gader, bebyggelse af havnefronten, anlæggelse af industrikvarterer i den nordlige og sydlige udkant af byen. I november 1926 åbnedes den første fase af Lyapinskaya elværk, der skabte grundlag for videreudvikling af industrien i byen. I den første fem årsplan (1928-1933) begyndte opførelsen Rezinokombinata, en fabrik, der producrede syntetisk gummi og et skibsværft. Rezinokombinata, der stod færdigt i 1932, var verdens første anlæg til produktion af syntetisk gummi. Det syntetiske gummi blev benyttet i Jaroslavl dækfabrik, der var verdens første masseproduktion af dæk på grundlag af syntetisk gummi. I begyndelsen af 1940'erne leverede fabrik omkring 80% af dækkene til køretøjer i Sovjetunionen. I marts 1933 blev første etape af Jaroslavl gummi-asbest-anlæg sat i drift.
I 1929 blev Jaroslavl guvernement afskaffet, men i 1936 blev Jaroslav by igen administrativt center, da Jaroslavl oblast blev dannet.
Anden verdenskrig
[redigér | rediger kildetekst]Under Anden Verdenskrig kæmpede mere end en halv million indbyggere fra Jaroslavl oblast ved fronten, mere end 200.000 blev dræbt eller savnedes. Da Nazityskland i det sene efterår 1941 stod mindre end 50 kilometer fra oblasten, blev byen udsat for tyske flyangreb. Fra de første måneder af krigen blev industrien i Jaroslavl omstillet til militær produktion, og spillede en vigtig rolle i at levere basale fornødenheder til forsvarssektoren.[7]
Jaroslavl var aktivt involveret i genopbygningen af økonomien. Produktionen blev øget på en række af de gamle fabrikker. I 1958 blev Jaroslavl automobilfabrik til Jaroslavl motorfabrik, der blev den vigtigste leverandør af dieselmotorer til biler i landet. I 1961 åbner Novoyaroslavsky raffinaderiet. I 1962 blev en ny bro over Kotorosl indviet, i 1965 oktober blev en ny bro over Volga indviet, i 1980'erne blev yderligere en bro over Kotorosl indviet, i 2000'erne blev den seneste bro over floden Volga indviet.
I 1944 åbnede Jaroslavls militære infanteriskole og Jaroslavskijs medicinske institut (nu Jaroslavl medicinske statsakademi). I 1951 åbnedes Jaroslavls militære tekniske skole for luftforsvarstropper. I 1944 åbnedes gummiindustriens teknologiske institut. I 1962 åbnedes Jaroslavl teaterskole. I 1969 genåbnedes Jaroslavls statsuniversitet. I 1985 åbnede Jaroslavl bymuseum.
I 2010 fejrede byen tusindsårsjubilæum.
Flystyrtet i Jaroslavl 2011
[redigér | rediger kildetekst]Den 7. september 2011 omkom næsten hele spillertruppen fra ishockeyholdet Lokomotiv Jaroslavl i et flystyrt udenfor Jaroslavl. I alt mistede 43 mennesker livet ved ulykken. Den eneste overlevende var højrevingen Alexander Galimov, der døde den 12. september 2011.
Demografi
[redigér | rediger kildetekst]Folketællingen i 2010 viste en samlet befolkning på 591.486 indbyggere,[8] hvilket gav Jaroslavl en 23. plads blandt de største byer i Rusland. Byens befolkning består næsten udelukkende af etniske russere, de fleste af indbyggerne er medlem af den russisk-ortodokse kirke. Andre etniske grupper og religiøse trosretninger spiller en mindre rolle i Jaroslavl, alligevel er der en moske i byen,[9] der blev bygget i 1914 på initiativ af tatar-samfundet i byen, og en jødisk synagoge.[10]
Historisk udvikling
[redigér | rediger kildetekst]| Demografisk udvikling af Jaroslavl mellem 1811 og 2016 | ||||||||||||
| år | 1811 | 1840 | 1863 | 1897* | 1914 | 1923 | 1926* | 1939* | 1959* | 1970* | 1979* | 1989* |
| befolkning | 23.800 | 34.900 | 27.700 | 71.616 | 111.200 | 91.000 | 112.200 | 299.359 | 407.071 | 517.314 | 596.951 | 632.991 |
| år | 1992 | 1996 | 1998 | 2000 | 2002* | 2004 | 2006 | 2008 | 2010* | 2012 | 2014 | 2016 |
| befolkning | 636.900 | 627.500 | 623.300 | 616.700 | 613.088 | 608.300 | 603.700 | 605.200 | 591.486 | 595.155 | 602.400 | 606.703 |
* Note: Folketælling
Administrativ inddeling
[redigér | rediger kildetekst]Jaroslavl er inddelt i seks administrative distrikter (rajoner) med en befolkning på mellem 60.000 og 170.000. Fem rajoner er beliggende på højre bred af Volga, mens Zavolzjskij rajon ligger på venstre bred af floden.
| Rajon | Russisk navn | Indbyggertal (anslået 2016) |
Jaroslavls rajoner |
|---|---|---|---|
| Dzerzjinskij rajon Lysgrøn |
Дзержинский район | 167.624 | 
|
| Zavolzjskij rajon Mørkgrøn |
Заволжский район | 119.921 | |
| Kirovskij rajon Gul |
Кировский район | 55.776 | |
| Krasnoperekopskij rajon Lysrød |
Красноперекопский район | 69.286 | |
| Leninskij rajon Mørkrød |
Ленинский район | 61.517 | |
| Frunzenskij rajon Vissengrøn |
Фрунзенский район | 132.579 |
Økonomi
[redigér | rediger kildetekst]De vigtigste industrigrene i Jaroslavl er maskinindustri, skibsbygning, elektronik, kemisk industri og petrokemisk industri samt let- og tekstilindustri. Der produceres blandt andet bildæk og andre gummiprodukter, gummi, dieselmotorer, lak og maling, byggematerialer, sko, bøger og fødevarer i byen.
Transport
[redigér | rediger kildetekst]Jaroslavl ligger i skæringspunktet mellem flere større veje, jernbaner og vandveje. Det er en stor flodhavn på Volga.
Byen har et veludviklet netværk af offentlig transport: busser, trolleybusser og sporvogne. Tunosjna Lufthavn ligger omkring 10 km øst for byen.
Der er en jernbanebro og to vejbroer over Volga i byen. Den anden vejbro blev sat i drift i oktober 2006.
Der er to store banegårde for passagerer: Jaroslavl-Glavnij og Jaroslavl-Moskovskij. Elektriske tog går til Danilov, Rostov, Alexandrov, Nerekhta og Kostroma. Dieseldrevne tog går til Rybinsk og Ivanovo. Mange langdistancetog passerer igennem Jaroslavl.
Seværdigheder
[redigér | rediger kildetekst]På trods virkningerne af den russiske borgerkrig og en række luftangreb under Anden Verdenskrig, har byen Jaroslavl bevaret en stor del af 1500-, 1600- og 1700-tallets bymæssige bebyggelse. De historiske bygninger gør byen til et monument over den arkitektoniske udvikling i Det Russiske Kejserrige. Centralt i byen, der dækker et areal på omkring 600 ha, er der omkring 140 føderalt beskyttede arkitektoniske monumenter[11] og Jaroslavl er en af de vigtigste byer i Den Gyldne Ring. Eliaskirkens freskomalerier og hvælvinger udgør i sig selv et museum. Siden 2005 er disse bygninger, sammen med Spasskij Preobrazhenskij-Klosteret, optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.[12] Ud over det centrale Jaroslavl er der en række bygninger af arkitektonisk værdi beliggende uden for byens centrum.
Venskabsbyer
[redigér | rediger kildetekst]Jaroslavl er venskabsby med følgende byer:[13]
Personer fra Jaroslavl
[redigér | rediger kildetekst]- Artjom Anisimov - russisk ishockeyspiller
- Aleksandr Galimov - russisk ishockeyspiller
- Jelena Grosjeva - russisk gymnast
- Andrej Khomutov - sovjetisk/russisk ishockeyspiller
- Mikhail Kuzmin - russisk digter, musiker og forfatter
- Aleksandr Ljapunov - russisk matematiker og fysiker
- Sergej Ljapunov - russisk komponist og pianist
- Jurij Ljubimov - russisk skuespiller
- Aleksandr Petrov - russisk Oscar-vindende animator
- Ljudmila Postnova - russisk håndboldspiller
- Leonid Sobino - russisk operasanger
- Vladimir Tarasenko - russisk ishockeyspiller
- Maksim Tarasov - sovjetisk/russisk stangspringer
- Aleksandr Vasjunov - russisk ishockeyspiller
- Fjodor Volkov - russisk skuespiller og grundlægger af russisk teater
Kendte æresborgere
[redigér | rediger kildetekst]Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Jaroslavls officielle hjemmeside: МЭР ГОРОДА, hentet 15. marts 2017 (russisk)
(dansk: ~ Borgmester) - ^ Jaroslavls officielle hjemmeside: ИСТОРИЯ ГОРОДА Arkiveret 7. april 2017 hos Wayback Machine, hentet 15. marts 2017 (russisk)
(dansk: Byens historie) - ^ a b Borgmesterkontoret i Jaroslavl, Institut for social og økonomisk udvikling af byen: Det samlede areal af byen, side 212 Arkiveret 5. februar 2015 hos Wayback Machine, hentet 5. februar 2015, (russisk)
- ^ Русь в IX—X веках: археологическая панорама. М.;Вологда. 2012. С. 179—181.
- ^ Мой Город (tr. Moj gorod, dansk: ~ Min by): Народная энциклопедия городов и регионов России, hentet 23. januar 2015 (russisk)
- ^ Carlquist, Gunnar, red. (1933). Svensk uppslagsbok. Bd 14. Malmö: Svensk Uppslagsbok AB. s. 370.
- ^ Ю.Ю. Иерусалимский, А.В. Лебедев. "Ярославская область в годы Великой Отечественной войны 1941–1945 гг". // Современная наука: Актуальные проблемы теории и практики. Серия «Гуманитарные науки», № 4-5, 2012. Arkiveret fra originalen 2. juli 2013. Hentet 2013-06-27.
{{cite web}}: Cite har en ukendt tom parameter:|datepublished=(hjælp) - ^ Russiske Føderale Statistikservice (2011): All-russiske folketælling 2010, vol. 1 Arkiveret 15. marts 2013 hos Wayback Machine, hentet 15. marts 2017 (russisk)
- ^ russian-mosques.com Arkiveret 17. maj 2020 hos Wayback Machine (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ Kort beskrivelse af det jødiske samfund i Jaroslavl Arkiveret 11. januar 2012 hos Wayback Machine, hentet 15. marts 2017 (russisk)
- ^ Rossiyskaya Gazeta, 31 August 2005. Rg.ru.
- ^ Unesco: http://whc.unesco.org/en/list/1170 Historical Centre of the City of Yaroslavl, hentet 23. januar 2016 (engelsk)
- ^ Jaroslavls officielle hjemmeside: Om venskabsbyer Arkiveret 12. september 2017 hos Wayback Machine (russisk), hentet 15. marts 2017
