Yaakov Neeman
| Yaakov Neeman | |
|---|---|
 Yaakov Neeman i 2012 | |
| Justitsminister | |
| Embedsperiode 2009–2013 | |
| Premierminister | Benjamin Netanyahu |
| Finansminister | |
| Embedsperiode 1997–1998 | |
| Premierminister | Benjamin Netanyahu |
| Justitsminister | |
| Embedsperiode 1996–1996 | |
| Premierminister | Benjamin Netanyahu |
| Personlige detaljer | |
| Født | 16. september 1939 Tel Aviv, Israel |
| Død | 1. januar 2017 (77 år) Jerusalem, Kongeriget Juda/Hasmonæerne/Romersk Palæstina/Byzantinske Rige/Tidlig islamisk periode i Palæstina/Kongeriget Jerusalem/Ayyubide-dynastiet/Kongeriget Jerusalem/Ayyubide-dynastiet/Mamluk Sultanate/Osmanniske Rige/Besat fjendeterritoriumsadministration/Mandatområdet i Palæstina/Israel/Jordan/Staten Palæstina |
| Gravsted | Oliebjergets jødiske kirkegård |
| Politisk parti | Likud |
| Uddannelsessted | Det hebraiske universitet i Jerusalem New York University School of Law |
| Religion | Jødedom |
| Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Yaakov Neeman (hebraisk: יעקב נאמן; født 16. september 1939 i Tel Aviv, død 1. januar 2017 i Jerusalem) var en israelsk jurist, advokat og politiker.
Neeman blev født i en religiøs zionistisk familie i Tel Aviv under mandatperioden.[1][2] Han blev uddannet ved Midrashiat Noam yeshiva, en konservativ religiøs skole,[1] i Kfar Saba, og afsluttede sin værnepligt i Golani Brigaden. Han fortsatte med at studere jura ved det hebraiske universitet i Jerusalem, hvor han afsluttede med en bachelor i 1964. I 1965 blev han Master of Laws fra New York University, og i 1968, en LL.D.[3] Efter hjemkomsten til Israel i 1972 grundlagde han advokatfirmaet Herzog, Fox & Ne'eman, sammen med israels kommende præsident Chaim Herzog.[4]
Neeman blev udnævnt som direktør for finansministeriet i 1979 og bestred posten indtil 1981. I juni 1996 blev han udnævnt til justitsminister i den israelske regering af premierminister Benjamin Netanyahu fra Likud på trods af ikke at være medlem af Knesset.[4] To måneder senere fratrådte han, efter at statsanklageren Michael Ben-Yair indledte en undersøgelse af påstande om, at Neeman havde forsøgt at påvirke vidner i retssagen mod MK Aryeh Deri.[4] Neeman blev til sidst renset[4] og vendte tilbage til regeringen i juli 1997 som finansminister indtil afgangen af Netanyahus regering ved valget i 1999.[1]
I marts 2009, efter Netanyahus tilbagevenden til magten som Israels premierminister, blev Neeman atter udnævnt som justitsminister.[5]
Politiske synspunkter
[redigér | rediger kildetekst]Den 8. december 2009, mens han var justitsminister, udtalte Neeman, at han mente, at de religiøse jødiske love Halakha (~ Sharia) gradvist skal gøres til bindende lov i Israel, med det ultimative mål om at gøre Israel til en "Halakhic stat". Neeman nægtede senere udtalelserne[6] og understregede, at "Knesset er den lovgivende forsamling i Israel, og fortolkningen af lovene forretages af de civile domstole." Han sagde, at han kun gik ind for brugen af religiøse domstole for at "løse finansielle tvister i overensstemmelse med principperne i jødisk lov. Retssystemet i Israel er overbebyrdede, derfor bør sager overføres til et alternativt system."
Han døde nytårsdag 2017 i en alder af 77 år. Han blev dagen efter begravet på den Jødiske kirkegård på Oliebjerget.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c Zarchin, Tomer; Weitz, Gidi (8. januar 2012). "A glimpse at the life of Israel's controversial justice minister". Haaretz. Hentet 2017-01-02.
- ^ "Died ex-Minister of justice Yaakov Neeman". en.israel-today.ru. 2. januar 2017. Arkiveret fra originalen 3. januar 2017. Hentet 2017-01-02.
- ^ "Yaakov Neeman". mfa.gov.il. Israel Ministry of Foreign Affairs. Arkiveret fra originalen 8. april 2009. Hentet 2017-01-02.
- ^ a b c d Bassok, Moti; Zarchin, Tomer (29. februar 2012). "Israel's justice minister under investigation for alleged tax evasion". Haaretz. Hentet 2017-01-02.
- ^ Meranda, Amnon (4. januar 2009). "New government sworn in". Ynetnews. Hentet 2017-01-02.
- ^ Ettinger, Yair (8. december 2009). "Justice Minister: Rabbinical courts should support, not replace civil courts". Haaretz. Arkiveret fra originalen 12. december 2009. Hentet 2017-01-02.
