WorldCat
WorldCat er et fælleskatalog som indeholder registreringer af bogsamlinger fra omkring 72.000 biblioteker i 170 lande og områder,[1] som deltager i det globale fællesselskab Online Computer Library Center (OCLC).
Organisation
[redigér | rediger kildetekst]WorldCat er oprettet og administreres kollektivt af de deltagende biblioteker igennem OCLC, som er en nonprofit global biblioteksorganisation. Danske offentlige biblioteker er medlem af OCLC som led i en fælles aftale, der administreres af DBC Digital.[2]
Brug
[redigér | rediger kildetekst]WorldCat kan bruges til at søge udenlandsk litteratur, som ikke kan findes i bibliotek.dk. Verificerede titler kan bestilles via danske biblioteker.[2]
De største danske forskningsbibliotekers bestand kan via en professionel service bag WorldCat bestilles af biblioteker i andre lande. Danske biblioteker bruger WorldCat til at bestille i udenlandske biblioteker.[2]
Se også
[redigér | rediger kildetekst]- Autoritetsdata
- Virtual International Authority File
- Gemeinsame Normdatei
- Library of Congress Control Number
- LIBRIS
- Mathematics Genealogy Project
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ «WorldCat facts and statistics». Online Computer Library Center
- ^ a b c Denne Wikipedia-artikel indeholder CC-BY-3.0-licenseret tekst fra: Leif Andresen (16. november 2023). "WorldCat". Den Store Danske. Hentet 13. januar 2024 – via Lex.dk.