Spring til indhold

Winnipeg

Koordinater: 49°53′00″N 97°09′00″V / 49.88333°N 97.15°V / 49.88333; -97.15
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Winnipeg
Winnipegs byvåben Winnipegs byflag
Overblik
LandCanada Canada
BorgmesterBrian Bowman Rediger på Wikidata
ProvinsManitoba Manitoba
Grundlagt1738 Rediger på Wikidata
Postnr.R2C Rediger på Wikidata
Telefonkode204, 431 Rediger på Wikidata
Nummerplade­bogstav(er)WPG Rediger på Wikidata
UN/LOCODECAWNP Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere 749.607 (2021) Rediger på Wikidata
 - Areal449 km²
 - Befolknings­tæthed1.670 pr. km²
Andet
TidszoneUTC−06:00 Rediger på Wikidata
Højde m.o.h.238 m Rediger på Wikidata
Hjemmesidewinnipeg.ca
Oversigtskort
Winnipeg ligger i Canada
Winnipeg
Winnipeg
Winnipegs beliggenhed i Canada 49°53′00″N 97°09′00″V / 49.88333°N 97.15°V / 49.88333; -97.15

Winnipeg er en by i Canada med 749.607 (2021) indbyggere. Byen er hovedstad i Manitoba og benævnes ofte som "Porten til Vesten". Med sin beliggenhed næsten midt i Nordamerika, hvor de vidtstrakte prærier findes, er byen et centrum for landbrug med blandt andet kornhandel. Klimatisk er byen præget af store udsving med konstant frost fra midt i november til langt hen i marts og sommertemperaturer ofte omkring 30 °C og af og til endnu højere.

Byens oprindelse daterer sig tilbage til 1738, hvor franskmændene opførte en forpost på stedet. Denne blev dog forladt igen, men forskellige andre forposter opførtes i området til støtte for handelen organiseret af Hudson's Bay Company. I begyndelsen af det 1800-tallet blev et fort beliggende tæt på det nuværende Winnipeg efterhånden det vigtigste i området. Her boede gennem en årrække handelskompagniets leder. Omkring 1870 var der en konflikt mellem Métis-indianerne i området og nybyggere, der kom østfra. I forlængelse fik Manitoba status af Canadas femte provins. I 1873 blev Winnipeg officielt registreret som by med postkontor oprettet få år senere.

Byen oplevede et stort økonomisk opsving i perioden fra 1890'erne til omkring 1920, hvor befolkningen steg fra 25.000 til over 200.000. En stor del af indvandrerne kom fra Østeuropa, og Winnipeg blev i 1903 hjemsted for den første uafhængige ukrainske kirke i Nordamerika. Kirken havde sit centrum i Blikdåsekatedralen og var ledet af ukraineren Cyril Genik. Forskellige forhold (herunder etableringen af Panamakanalen i 1914 og en stor strejke i 1919) medførte dog, at udviklingen stagnerede. Det store aktiekrak på New Yorks børs i 1929 ramte Winnipeg hårdt, og i 1937 måtte regeringen anmodes om økonomisk assistance.

2. verdenskrig var med til at bringe byen på fode igen, og ved krigens afslutning var optimismen stor. Der blev bygget i stort omfang, men en stor oversvømmelse i 1950 satte en midlertidig stopper herfor. 70.000 mennesker måtte evakueres, og byen blev sat i undtagelsestilstand. Igen måtte der statslig hjælp til byen, som siden har udviklet sig meget. En plan fra 1971 har styret udviklingen af byggeriet, og byen fremstår i dag som en helhed.

Winnipeg er langt overvejende engelsk-sproget med et lille fransk-talende mindretal. Byen har et blomstrende erhvervs- og kulturliv med blandt andet flere festivaler. Blandt de mest kendte personer, der stammer fra byen, er musikeren Neil Young, der dog ikke er født i byen.

Navnet "Winnipeg" stammer fra cree-sproget og betyder "mudret vand". Navnet blev overtaget fra søen af samme navn, der dog ligger cirka 60 kilometer nord for byen.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]