Wikipedia:Wikipediajournalen/Arkiv/marts 2013/Ramlosers konkurrence
Ramlosers konkurrence
Der er atter blevet udviklet en ny quiz til forbedring af encyklopædien. Selvom der både eksisterer Palnatokes Julequiz og Palnatokes Sommerquizkonkurrence, har Ramloser (der er en ivrig deltager i quizzerne) igangsat en ny quiz med navnet "Ramlosers Forårskonkurrence".
Quizzen – der blev søsat den 13. januar – handler ikke om at oprette nye artikler, men derimod kun om at udvide eksisterende artikler. Quizzen er delvist inspireret af Palnatokes Julequiz, men pointtildelingen ændrer sig ikke dag for dag.
Der er – ligesom i Julequizzen – tre spor, der lyder navnene "Julen varer mindsk til påske", "Æret være de døde" og "Nomineringsparathed". Første spor går ud på at videreudvikle de stubbe, der er oprettet i forbindelse med Julequizzen. Et glimrende initiativ, da alle artikler i Julequizzen er oprettet i et tidspres og derfor kan lide under mangler. Andet spor går ud på at forbedre en artikel om en nylig afdød person. Tredje spor går ud på at gøre artikel nomineringsklar.
Konkurrencen kan være et alternativ for de wikipedianere, der syntes, Julequizzen var for hektisk, da man i forårskonkurrencen har en uge til at forbedre en artikel.
Tilsidst vil gerne give en undskyldning til Ramloser, fordi jeg ikke selv er så aktiv i konkurrencen som jeg burde. Jeg har nemlig undervejs i konkurrencen opdaget, at det hurtigste tempo, jeg kan udvide artikler i, er "sneglefart", og derfor har jeg mistet modet.