Wikipedia:Wikipediajournalen/Arkiv/februar 2019/Fokusmåned december
Resultatet af fokusmåned december
Emnet for december var Oprydning i kategorien "Oplysninger fra Wikidata på et andet sprog end dansk", som handler om en problemstilling, der er opstået efter den stærkt forøgede brug af automatisk hentning af data fra Wikidata, specielt til population af infobokse. Nogle af de informationer, der hentes, er ikke beskrevet på dansk og giver anledning til referencer på formen:
1. Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
Dette er ret irriterende, ikke mindst hvis den pågældende artikel ikke har et reference/note-afsnit. De artikler, der har problemet, kan findes i den ovenstående kategori. Løsningen er at gå til det pågældende emne i Wikidata og angive en dansk beskrivelse af emnet. Udfordringer ved dette:
- Der findes ikke umiddelbart en dansk betegnelse
- Wikidata har kun beskrivelser på sprog, man ikke kender
- Man skal hele tiden være opmærksom på, at Wikidata-emnet senere kan blive knyttet til en dansk artikel
Når man har angivet danske betegnelser for alle de informationer, der giver den ovenstående reference, forsvinder artiklen efter et stykke tid fra kategorien - som regel! Det viser sig, at nogle informationer ikke giver referencer, selv om artiklen optræder i kategorien. Problemstillingen er kort drøftet på diskussionssiden sammen med en mulig løsning på det.
Nu til resultatet:
- Da forslaget i sin tid blev stillet, var der 3.746 artikler i kategorien; dette var reduceret en hel del, da vi nåede til 1. december - det præcise tal blev vist ikke registreret, men 3. december var der 862.
- Der er på Wikipedia:Fokusmåned/December 2018 nævnt 620 artikler, der er ryddet op i.
- Som det fremgik af min kommentar på diskussionssiden, var kategorien tømt 17. december - målet var dermed nået. Vi kan samtidig konkludere, at ikke alle har anført de artikler, de har arbejdet med, på fokussiden.
- I hvert fald seks brugere bidrog til arbejdet: Brams, Weblars, Økonom, Villy Fink Isaksen Premiditated samt undertegnede, Amjaabc, der i al beskedenhed var den klart mest aktive i arbejdet.
Selvom der jævnligt kommer nye artikler i kategorien, hvilket kan ske, når der skrives nye artikler (og man ikke er opmærksom på problematikken), eller når der tilføjes informtion fra brugere på andre sprog på Wikidata, så må fokusmåneden siges at være en succes, da den store pukkel blev elimineret. Dette lykkedes på trods af et meget anderledes emne samt konkurrencen fra Palnatokes traditionsrige julequiz.
Januar måneds emne er mere traditionelt og handler om Skandinavien. Igen er fokusemnet denne måned udfordret på grund af en konkurrence, men mon ikke, at der er interesserede nok i begge opgaver?
Utrolig godt gået af alle jer, som deltog. Det var en imponerende arbejdsindsats der blev lagt for dagen, og ikke mindst fantastisk, at det for første gang lykkedes at "blive færdig" med et emne under en fokusmåned. Mvh. Toxophilus (diskussion) 1. feb 2019, 11:52 (CET)