Wikipedia:Ugens artikel/Uge 7, 2023

Århuskonventionen, eller UNECE's "konvention om adgang til oplysninger, offentlighedens medvirken og klageadgang på miljøområdet", er en multilateral konvention om åbenhed. Konventionen består af en præambel, 22 artikler og 2 bilag. Den blev underskrevet 25. juni 1998 i Århus under ledelse af Svend Auken, daværende dansk miljøminister. Konventionen trådte i kraft 30. oktober 2001. I 2016 var den ratificeret af 47 medlemslande, blandt disse langt de fleste EU-lande, men også lande i Asien. Derudover har EU ratificeret konventionen og indarbejder nu dets principper i lovgivningen (eksempelvis i vandrammedirektivet).

Århuskonventionen giver offentligheden adgang til oplysninger om, og medvirken i beslutningsprocesser om lokale, nationale og internationale miljøsager. Det har fokus på samarbejdet mellem offentligheden og offentlige myndigheder. Den er verdens første internationale konvention om borgernes miljørettigheder. Borgernes miljørettigheder er sikret på tre områder i konventionen: Retten til viden, til at deltage og til at klage. Konventionen gælder også for EU's institutioner og organer. De underskrivende lande har tiltrådt, at vedtagelsen af konventionen har som formål "at bidrage til yderligere styrkelse af "Miljø for Europa" -processen og til resultaterne af den fjerde ministerkonference i Århus, Danmark, i juni 1998". (Læs mere..)