Wikipedia:Ugens artikel/Uge 5, 2023

Tafl-spil er en familie af gamle germanske og keltiske strategispil, som spilles på et bræt på mellem 7×7 og 18×18 afhængigt af hvilket variation, og med to hold af uens styrke. Ordet tafl kommer af det oldnordiske ord for bord.

Størrelsen på brættet og antallet af brikker varierede, men alle spil havde et karakteristisk forhold 2:1 mellem de to hold, hvor det mindre hold havde en kongebrik, som begyndte i centrum, og hvis mål var at undslippe til brættets periferi eller hjørner. Det store holds opgave var at fange ham, hvorved spillet vindes. Den angribende side har en naturlig fordel i starten af spillet, der sandsynligvis skal indikere et vigtigt kulturelt aspekt ved at efterligne vikingetogternes succes. En anden kulturel indikation af kongen er vigtigheden af, at vikingernes høvding deltager i kampen. Vigtigheden af krig blev også afspejlet i hnefatafl, der var vikingernes form for tafl-spil, fordi det var et strategispil om krig, hvilket kan være en vigtig årsag til, at spillebrættet er fundet i grave med mænd i alle aldre (vikingerne havde nogle gange drenge med på slagmarken). I Balnakeil i Skotland blev et skelet fra en dreng på mellem 8 og 13 år fundet med våben og et hnefatafl-brætspil.

Der er nogen uenighed om, hvorvidt nogle tafl-spil (Hnefatafl og Tawlbwrdd) kan have anvendt terninger. Der har også været diskussioner om, hvorvidt spillene fulgte vikingerne på deres rejser, blandt andet til Island, Storbritannien, Irland og Lapland. Taflvarianterne, som omfatter Hnefatafl, alea evangelii, Tawlbwrdd, Brandubh, Ard Ri og Tablut, blev spillet i store dele af Nordeuropa fra før 400 e.kr, indtil de blev fortrængt af skak i 1100-tallet. (Læs mere..)