Wikipedia:Ugens artikel/Uge 46, 2008
Floorball er en holdsport i hockeyfamilien med 5 udespillere og en målmand på hvert hold, som spilles med stave og plastikbold på en indendørsbane med 50 cm høje bander. Kampe spilles i tre perioder af 20 minutter. Sporten organiseres i Danmark af DaFU og på internationalt plan af IFF. Der er over 270.000 (2007) registrerede floorballspillere på verdensplan. I Danmark kaldes den bedste række for herrer UMBRO-Ligaen og dameligaen ligeså. Hvert år spilles der desuden en EuroFloorball Cup for klubhold, og derudover er der verdensmesterskaber hvert andet år på henholdsvis herre- og damesiden. Sporten er meget ny sammenlignet med eksempelvis fodbold og er derfor i stadig udvikling. De grundliggende regler stammer dog tilbage fra 1979, hvor den første floorballklub i verden blev grundlagt. Disse blev først nedskrevet i 1981 som officielle regler til kampe. Læs mere