Wikipedia:Ugens artikel/Uge 37, 2020
Udseende
Evolution (af latin e = "ud" + volvere = rulle, altså "udrulning" eller udvikling) er en proces hvorved sammensætningen af arveanlæg i en population ændres over generationer. Evolutionære processer giver anledning til mangfoldigheden af liv på alle niveauer af biologisk organisation, herunder niveauet for arter, individuelle organismer, og på niveauet for molekylær evolution.
Evolutionsteorien er en videnskabelig teori, der forklarer hvordan diversifikation af organismer, og artsdannelse, dvs. opståen af nye arter, forekommer. Evolution anses som videnskabelig kendsgerning, fordi de forudsigelser som udviklingslæren producerer har vist sig at holde stik - både i eksperimenter, og i analyser af fossiler og levende arter. (Læs mere..)