Wikipedia:Ugens artikel/Uge 37, 2019

Danske besiddelser omfatter en række geografiske områder, der tidligere har tilhørt Danmark eller den danske konge, dels uden for grænserne, dels i form af tidligere landsdele (Skånelandene). Der er stor usikkerhed om et samlet rige i tidlige tider, så det er svært at bruge begrebet om tiden før vikingetiden.

I den sene vikingetid nåede de danske besiddelser et højdepunkt med Knud den Stores rige, der omfattede Norge og England. Det tabte Nordsøimperium blev i det 13. århundrede erstattet af korstogsbesiddelser i Østersøen. Fra slutningen af det 14. århundrede regerede den danske monark over Kalmarunionen med Norge og Sverige. Sverige løsrev sig i 1520'erne, mens statsforbundet Danmark-Norge varede frem til 1814.

Danmark bevarede kontrollen over de oprindeligt norske bilande: Island, Færøerne og Grønland. Dertil kom Helstatens andre landsdele frem til 1864: Slesvig, Holsten og Lauenborg, samt i perioder andre besiddelser i det nuværende Nordtyskland. Desuden var der fra 1620 til 1917 forskellige danske kolonier i Asien, Afrika og Caribien, der efterhånden blev solgt til Storbritannien og USA. Endelig blev Island uafhængigt i 1944 mens selve Danmark var besat af Tyskland. (Læs mere..)