Wikipedia:Ugens artikel/Uge 37, 2018

L'incoronazione di Poppea (Poppeas kroning) er en italiensk barokopera, der består af en prolog og tre akter. Den blev første gang opført i Venedig i karnevalssæsonen 1642-1643. Musikken, der tilskrives Claudio Monteverdi, er komponeret til en libretto af Giovanni Francesco Busenello.

Operaen var en af de første, der byggede på historiske begivenheder og personer i stedet for klassisk mytologi, og den benytter således episoder fra skrifter af Tacitus, Sueton og andre i sin fortælling om, hvordan Poppea, den romerske kejser Neros elskerinde, opnår at blive kronet som kejserinde. Operaen blev genopført i Napoli i 1651 men blev derefter glemt, indtil partituret blev genopdaget i 1888. Den blev genstand for musikhistorikeres interesse sent i det 19. og først i det 20. århundrede. Operaen er blevet opført og indspillet mange gange siden 1960'erne.

Originalpartituret eksisterer ikke længere. Hvor meget af musikken der faktisk er skrevet af Monteverdi, er derfor omdiskuteret. Ingen af de eksisterende versioner af librettoen kan endeligt knyttes til førsteopførelsen og den præcise premieredato er ukendt. På trods af disse usikkerheder anerkendes operaen som regel som en del af Monteverdis værk, hans sidste og muligvis bedste opera.

I modsætning til den traditionelle morale om dydens triumf er det her den fuldbyrdede affære mellem Poppea og Nero, som er i værkets fokus. Busenellos libretto fremviser dramaets personer som moralsk kompromitterede. Operaen blev skrevet, da genren kun havde nogle få årtier på bagen. L'incoronazione di Poppea roses gerne for sin originalitet, sin melodi og for musikkens afspejling af personernes menneskelige egenskaber. Værket har været med til at definere det centrale i teatermusik og desuden etableret Monteverdi som sin tids førende musikdramatiker. (Læs mere..)