Wikipedia:Ugens artikel/Uge 37, 2009
Østfronten under 2. verdenskrig var et operationsområde under 2. verdenskrig mellem Tyskland og Sovjetunionen som omfattede Central- og Østeuropa fra den 22. juni 1941 til den 9. maj 1945.
I august 1939 havde Tyskland og Sovjetunionen indgået en ikke angrebspagt - Molotov-Ribbentrop-pagten, hvori var indeholdt en hemmelig deling af Østeuropa i interessesfærer mellem de to totalitære stater. På baggrund af pagten invaderede Tyskland Polen, og landet blev delt mellem Tyskland og Sovjetunionen. Senere fulgte det sovjetiske angreb på Finland i vinterkrigen, besættelsen af det rumænske Bessarabien og besættelsen af de baltiske lande i 1940.
Hovedmotivet bag operationen var Adolf Hitlers ide om erhvervelse af "Lebensraum i Østen", hvilket skulle opnås gennem udryddelse og uddrivelse af den lokale "ikke-ariske" befolkning i en erobrings- og udryddelseskrig, hvor det bolsjevistiske politiske system også skulle tilintetgøres.
Østfronten var det største operationsområde i krigshistorien og blev berygtet for sin grusomhed, voldsomme ødelæggelser og enorme tab af menneskeliv. Under denne krig foregik det meste af Holocaust, og der kæmpede og døde flere mennesker på Østfronten end i alle andre operationsområder under 2. verdenskrig tilsammen. Med over 30 millioner døde, hvoraf en meget stor del var civile, er krigen på Østfronten blevet kaldet en udryddelseskrig. Krigen sluttede med det tredje riges undergang og Sovjetunionens opstigning til at blive en militær og industriel supermagt. (Læs mere..)