Wikipedia:Ugens artikel/Uge 31, 2006
Sommer-OL 1896 hedder formelt Den I. Olympiades Lege, og det var det første sommer-OL i moderne tid - de første lege siden den romerske kejser Theodosius I forbød de antikke olympiske lege i 393 e.Kr. som led i en kristen kampagne mod hedenskab.
På en kongres i Paris i 1894 arrangeret af Pierre de Coubertin blev den Internationale Olympiske Komite (IOC) dannet, og den græske hovedstad Athen blev valgt som værtsby for det første OL. Grækerne havde ikke meget erfaring med at arrangere idrætsstævner, og i begyndelsen havde de også økonomiske problemer, men de fik det hele klar til tiden.
Efter datidens målestok var arrangementet enormt og havde det største internationale deltagerantal for et idrætsstævne indtil da. På trods af, at mange af datidens topnavne manglede, var legene en folkelig succes i Grækenland. Det sportslige højdepunkt for grækerne var Spiridon Louis' hjemmebanesejr i maratonløbet, men den mest vindende deltager ved legene var den tyske bryder og gymnast Carl Schuhmann.
Efter legene blev de Coubertin og IOC anmodet om efterfølgende fortsat at afholde legene i Athen. Det var bl.a. den græske kong Georg og nogle af de amerikanske deltagere i Athen, der fremkom med forslaget. Men sommer-OL 1900 var allerede blevet tildelt Paris, og hvis man ser bort fra de olympiske mellemlege 1906, vendte OL ikke tilbage til Grækenland før sommer-OL 2004 i Athen.