Wikipedia:Ugens artikel/Uge 30, 2024

Det franske protektorat Tunesien eksisterede fra 1881 til den tunesiske uafhængighed i 1956.

Tunesien var en provins i Det Osmanniske Rige, men nød en høj grad af selvstyre. I 1877 erklærede Rusland krig mod Det Osmanniske Rige, og Ruslands sejr varslede opsplitningen af imperiet, herunder internationale diskussioner om fremtiden for de nordafrikanske provinser. Berlinerkongressen i 1878 blev indkaldt for at løse det osmanniske spørgsmål. Resultatet blev, at Frankrig med Storbritanniens støtte fik Tunesien som protektorat.

Tunesien havde allerede indledt en proces med moderne reformer, men havde økonomiske vanskeligheder, som varede ved indtil etableringen af en kommission af europæiske kreditorer. Derpå overtog den franske regering Tunesiens internationale forpligtelser, og franskmændene satte gang i større udviklinger og forbedringer på flere områder, herunder transport og infrastruktur, industri, det finansielle system, folkesundhed, og administration.

Begunstigelse af franske virksomheder og franske borgere huede ikke tuneserne, og en allerede eksisterende nationale følelse resulterede efterhånden i politisk organisering. En uafhængighedsbevægelse var aktiv før 1. verdenskrig og fortsatte med at vinde styrke med blandet fransk modstand. Dets endelige mål om selvstændighed blev nået i 1956. (Læs mere..)