Wikipedia:Ugens artikel/Uge 30, 2017
Costa Rica er et land i Mellemamerika. Landet grænser op til Nicaragua mod nord, Panama mod sydøst, Stillehavet mod vest, det Caribiske Hav mod øst og Ecuador ved den sydlige del af øen Isla del Coco. Hovedstaden er San José, hvor cirka en tredjedel af landets befolkning på 4,6 millioner bor. Costa Rica er et stabilt demokrati med en god økonomi sammenlignet med andre lande i regionen.
På spansk betyder costa rica "rig kyst". Siden borgerkrigen i 1948 har Costa Rica været fri for politisk vold. Landet er blevet kendt for at Ikke at have en hær, da den blev opløst efter borgerkrigen.
Blandt de vigtigste eksportvarer i Costa Ricas økonomi er kaffe, banan og kød. I dag er Costa Ricas økonomi udover landbruget baseret på turisme samt eksport af elektronik. USA er Costa Ricas største handelspartner og investor, og landet har en frihandelsaftale med USA.
Selv om Costa Rica målt i areal er et af de mindste lande i verden, så har det en meget stor biologisk mangfoldighed med cirka 5 % af alle verdens arter. Ud over et rigt dyre- og planteliv byder Costa Rica naturmæssigt på vulkaner, nationalparker, tropiske regnskove, de ufremkommelige jungler og attraktive badestrande. (Læs mere..)