Wikipedia:Ugens artikel/Uge 20, 2018

Harald Blåtand, også Harald den Gode, (oldnordisk: Haraldr Blátönn; norsk: Harald Blåtann; svensk: Harald Blåtand; engelsk: Harald Bluetooth, ukendt fødselsår, død senest 987) var søn af kong Gorm den Gamle og dronning Thyra Dannebod og konge i Danmark fra omkring 958 til sin død omkring 987.

Hans regeringstid blev præget af det spændte forhold til Danmarks naboer mod syd, dels venderne langs Østersøens sydkyst og dels det tysk-romerske rige, hvis kejser Otto den Store vha. missionærer søgte at indføre kristendommen i sine nabolande. Harald lod sig kristne tidligt i sin regeringstid og imødekom dermed den store tyske nabo, men gik samtidig i gang med at befæste grænsen mod syd ved Dannevirke og Hedeby. Harald giftede sig med Tove, datter af den vendiske fyrste Mistivoj, og knyttede således bånd til de vendiske naboer. Efter kejser Ottos død i 973 angreb Harald mod syd, men blev slået tilbage. Som modtræk til truslen om yderligere tysk fremrykning byggede Harald på kort tid omkring 980 de store ringborge Fyrkat og Aggersborg i Jylland, Nonnebakken på Fyn og Trelleborg på Sjælland, og hans rige må derfor have omfattet hele det nuværende Danmark og sikkert også Skåne, mens hans far Gorm formentlig kun herskede over Jylland. Omkring 986-87 ragede Harald uklar med sin søn Svend, vistnok foranlediget af, Harald havde sat folk fra flåden til arbejdet med den store Jellingsten. Det kom til kamp, og Harald måtte hårdt såret flygte til Jomsborg, hvor han døde kort efter. (Læs mere..)