Wikipedia:Ugens artikel/Uge 17, 2022
Mads Dittmann Mikkelsen (født 1965) er en dansk skuespiller. Siden han blev uddannet fra Aarhus Teaterskole i 1996, har han medvirket i flere store danske film- og tv-successer, som Pusher-triologien, Rejseholdet, Blinkende lygter, En kort en lang, De grønne slagtere, Adams æbler, En kongelig affære, Jagten og Druk.
Han fik sit internationale gennembrud med rollen som skurken Le Chiffre i James Bond-filmen Casino Royale og har siden medvirket i internationale film- og tv-successer som Coco Chanel & Igor Stravinsky, Hannibal og Rogue One: A Star Wars Story.
Mikkelsen har gennem sin karriere modtaget adskillige priser og nomineringer, som BAFTA- og Cannes-nomineringer for bedste mandlige skuespiller, European Film Awards-, Bodil- og Robert-priser, ligesom at han i 2010 blev udnævnt til ridder af Dannebrogordenen.
Mads Mikkelsen er lillebror til skuespilleren Lars Mikkelsen. (Læs mere..)