Wikipedia:Ugens artikel/Uge 13, 2020

Runealfabetet er et skriftsystem, der opstod i 2. århundrede e.Kr., og som hovedsageligt blev brugt i germansk og nordisk kultur. Som skrifttradition var runerne udviklet uafhængigt af den latinske. "Runerækken" kaldes fuþark efter de seks første runestaver. De ældste eksempler på runer stammer fra slutningen af 100-tallet e.Kr., og de var kommunikationsmiddel i over 1.200 år. Først omkring 1000-tallet begyndte de i Norden at blive erstattet af det latinske alfabet, men runerne overlevede længe efter som alternativt skriftsystem.

Runerne var skabt til indskrifter, og blev brugt i både religiøs og verdslig sammenhæng: fx mindesten over døde, ejersignaturer, graffiti, breve, notater, vers, bønner, trylleformler osv. Verdens ældste runeindskrift, harja, findes på en kam fra 100-tallet, fundet i Vimose på Fyn. Ordet kan være et mandsnavn, eller det kan betyde ”kam".

Man sklenter mellem ældre fuþark med 24 tegn og yngre fuþark med 16 tegn. (Læs mere..)