Wikipedia:Ugens artikel/Uge 12, 2022

Edvard 1.s erobring af Wales foregik mellem 1277 og 1283. Den resulterede i walisernes nederlag og Edvard 1., konge af Englands annektering af Fyrstedømmet Wales og de øvrige sidste frie fyrstedømmer.

I 1200-tallet var Wales delt imellem de oprindelige walisiske fyrstedømmer og de områder, som anglonormannerne kontrollerede. Det største fyrstedømme var Gwynedd, hvis prinser havde fået kontrol over den største del af landet. Det gjorde de andre walisiske prinser til deres vasaller, og de tog titlen som prins af Wales. Selv om de engelske monarker havde gjort flere forsøg på at få kontrol over de walisiske områder, var det først ved Edvards krig mod Llywelyn ap Gruffudd ("Llywelyn the Last") fra 1277 til 1283, at det lykkedes dem at få fodfæste i Wales.

I felttogene i 1277 og 1282/1283 reducerede Edvard først de walisiske fyrstedømmer og løb dem herefter fuldstændigt over ende. Størstedelen af de erobrede territorier blev et kongeligt len, der tilhørte den engelske tronarving med titlen prins af Wales. Resten blev givet til Edvards støtter som hans nye Marcher lordships. Selv om territorierne ikke for alvor blev en del af Kongeriget England, før "Laws in Wales Acts" 1535–1542 markerede Edvards erobring afslutningen på den walisiske uafhængighed. (Læs mere..)