Wikipedia:Landsbybrønden/Workshops med PROSA Århus
Workshops med PROSA Århus
[rediger kildetekst]Gennem OTRS (Ticket#2008022910007395) har vi modtaget en henvendelse fra PROSA (Forbundet af it-professionelle), der gerne vil arrangere et eller flere arrangementer med Wikipedia som emne i Århus.
Idéen er, at der skal fortælles noget om historien, teknikken bag, hvad Wikipedia kan (og ikke kan) bruges til og endelig skal deltagerne selv begive sig ud i den farlige kunst at redigere artikler. Konkret foreslår de en lille gruppe mennesker, der delvist i et socialt øjemed, kan sidde med Wikipedia. Men nogen skal jo "lære dem op"..
Hvis det bliver en succes, kan det være, at idéen breder sig til andre dele af landet - men vi skal altså bruge en eller flere frivillige, der har viden, mod og lyst til at hjælpe en flok århusianere. Man kunne f.eks. dele det over, så én fortalte om teknikken og historien, mens en anden tog sig af det mere praktiske omkring artikelskrivningen. --|EPO| 29. feb 2008, 18:56 (CET)
- Det vil jeg gerne være med til - jeg er en lokal mand, årgang 1950 - redigerer stort set hver dag. --Villy Fink Isaksen 29. feb 2008, 19:06 (CET)
- For god ordens skyld vil jeg også gerne vide, om du har modet til alle opgaverne - eller "kun" nogen af dem :) --|EPO| 29. feb 2008, 19:23 (CET)
- Primært redigering - jeg kender ikke noget til teknikken bag - altså det praktiske ved en computer hjemme hos en selv, hvordan gør man, hvad må man og hvad må man ikke og i den dur - er det ok? --Villy Fink Isaksen 29. feb 2008, 19:28 (CET)
- Det er skam i orden, men de efterlyser specifikt også en orientering om det mere tekniske, samt historien bag. Hvis ingen melder sig til den del, må du bare få lektier for :P --|EPO| 29. feb 2008, 19:43 (CET)