Wikipedia:Landsbybrønden/Wikipedias diameter (igen)
Wikipedias diameter (igen)
[rediger kildetekst]Wikipedias diameter er et mål for hvor godt wikipedia hænger sammen, jo mindre diameter des bedre hænger artiklerne sammen. Hvis diameteren er feks. 10 så kan man komme fra en artikel til en anden på højest 10 klik.
I parentes bemærket så ved jeg godt, at wikipedia har artikler der ikke kan nås fra andre artikler, nemlig de forældreløse artikler, desuden er der blindgyde artikler, hvorfra man ikke kan komme videre. Jeg ved også at disse problemer er mere vigtige at løse end at søge at mindske diameteren.
Diameteren af et netværk/wikipedia er den længste af alle de korteste veje mellem to tilfældige artikler.
Men jeg har fået den ide og store ønske at få målt "wikipedias diameter", men da det kræver stor regnekraft, så er det måske en opgave som kan "udliciteres" til en af de højere læreanstalter her i landet, de har rådighed over stor computerkraft. Måske kunne det være en opgave for nogle studerende.
Hvis det skulle lykkedes at "udlicitere" opgave kunne det være interessant om der sammen med løsningen kom en række eksempler på de korteste stier mellem startartikler til slutartikler, der har der har samme længden som diameteren. Da disse stier kan bruges til at finde flaskehalse, hvor link kan tilføjes således at diameteren måske bliver mindre. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 9. sep 2015, 17:32 (CEST)
- Jeg vil gætte på at det kan klares på mindre end et CPU-døgn på en Sun Sparc-Solaris. Men det kræver efter min mening 1) Et snapshot af W. 2) At man først fjerner de falske årstalsgenveje først, ellers giver det ingen mening. Men hvis nogen er friske støtter jeg.--Madglad (diskussion) 9. sep 2015, 18:50 (CEST)
- Hvad er en "falsk årstalsgenvej"?
- Sarrus (d • b) d. 9. sep 2015, 19:14 (CEST)- Jeg kan ikke finde diskussionen igen, men jeg demonstrerede at ikke-relaterede artikler ofte kun ligger i afstand 4; artikel1->årstal-> andet årstal i samme århundrede->artikel2 om et helt andet emne.--Madglad (diskussion) 9. sep 2015, 20:01 (CEST)
- Hvad er en "falsk årstalsgenvej"?
- Kategorier burde også indgå som links/referencer. I så fald har en artikel typisk masser af bedsteforældre og dermed vil de fleste artikler forsvinde fra Wikipedia:Artikler uden bedsteforældre. --Glenn (diskussion) 9. sep 2015, 20:36 (CEST)
- Det som ikke tæller som links fra blindgyder og til forældreløse er flertydige, datoer og årstal. Og fra blindgyder også tællers ikke links fra skabeloner, fx stub-skabeloner og nogle øvrige skabeloner.
- Det vil ikke være en gode ide at bruge kategorier som tællende links. Formålet med rapporten med forældreløse er at fange artikler, der ikke har links til sig fra andre artikler. Hvis en artikel er relevant, bør den kunne nævnes fra en anden relevant artikel. Artikler uden bedsteforældre har link til sig, men ca. halvdelen af dem er grupper af artikler, som kun refererer til hinanden. --Steen Th (diskussion) 9. sep 2015, 22:11 (CEST)