Spring til indhold

Wikipedia:Landsbybrønden/Wiki Elsker Danske Monumenter 2018

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Wiki Elsker Danske Monumenter 2018

[rediger kildetekst]

Så har jeg kastet mig ud i det dybe vand ved at oprette en Wiki Loves Monuments 2018 fotokonkurrence i Danmark. Jeg vil høre om vi kan "crowdsource" arbejdet for at få det til at virke. Jeg oprettede siden med hjælp af siden fra 2011, den første - og indtil videre - eneste gang danskere deltog i en dansk udgave af WLM. Alt dette skulle have været startet for længe siden, men jeg håber på tilgivelse for at starte den på dagen, den 1. september. Vi kan prøve os frem og komme bedre fra starten i 2019. :) Sig til hvis du har idéer for at forbedre hvad der står nu, og sig til hvis du vil være med i juryen. På forhånd mange tak!! --Twdk (diskussion) 1. sep 2018, 11:51 (CEST)

Jeg bidrager gerne med fotos af bygninger der er fredet og fredede monumenter, jeg bor i Nørre Snede og her er mange gravhøje, men tror ikke det er interessant med mange fotos af disse (de ligner hinanden) - men der findes sikkert enkelte der er fotogene. Er fotos af mange gravhøje værd at ofre tid på? Villy Fink Isaksen (diskussion) 4. sep 2018, 20:35 (CEST)
Prøv bare! Måske bliver du glædelig overrasket. Ellers får du bare endnu mere øvelse med dit kamera. :) --Twdk (diskussion) 7. sep 2018, 20:33 (CEST)
Jeg prøver! Dette er et eksempel på et ikke særlig godt billede til illustration af gravhøj der ikke er fotogen : c:File:Nørre Snede gravhøj 54079.jpg - grav er helt tilgroet og næsten ikke synlig, andre er "bare en knold på marken". Villy Fink Isaksen (diskussion) 10. sep 2018, 20:11 (CEST)
Ja, det ligner bare tæt bevoksning. Var der ikke en regel om, at man skal holde gravhøje fri for bevoksning? Men med gravhøje og jættestuer m.v., så er det jo Møn og Mols, jeg først kommer i tanke om. Det er der, de klassiske er. Der lå en et sted syd for Århus, der vist blev omtalt som Danmarks største gravhøj. Den lå i vejen for en motorvej. Og der var en meget lang langdysse i Thisted, den blev klippet af for at få plads til en vej - ellers skulle man have flytte vejen hele 15 meter. Faktisk er der mange flotte høje (tilbage) i Thy, hvor de ligger tæt og fotogent på toppen af bakkedrag. Men Nørre Snede und Umgebung? Geodætisk Institut og Nationalmuseet udgav engang nogle fine kort (1 cm kort) med "Oltidsmindesmærker og Historiske Mindesmærker" plottet fint ind. De fandtes på Hovedbiblioteket i Århus i gamle dage (og jeg har nogle selv). Prøv evt. at få fat i nogle af dem. Men ikke ethvert mindesmærke er jo et monument, som efterlyses her. Derfor kan man jo stadig fotografere nogle af dem. Ditlev Petersen (diskussion) 10. sep 2018, 21:52 (CEST)
Nu røg jeg lige ud af en tangent. Muligvis mangler vi et billede af monumentet på Sjællands Odde (for slaget der i 1808). Vi har et foto af en mindeplade fra stedet, men den sidder vist på et større monument (en obelisk?). Jeg har været der engang, men min hukommelse har glemt den detalje. Kirken var rødmalet (dét husker man). Ditlev Petersen (diskussion) 10. sep 2018, 21:58 (CEST)
Mon ikke tangenten ender her på Odden Kirkegård - her er billeder af flere monumenter : https://commons.wikimedia.org/wiki/Category:Odden_Kirkeg%C3%A5rd . Villy Fink Isaksen (diskussion) 10. sep 2018, 22:13 (CEST)
Jo, minsandten. Billederne skulle måske have været "rettet op" til lodret? Og så skal jeg vist have set efter, om vi nu har de relevante henvisninger på kryds og tværs.Ditlev Petersen (diskussion) 10. sep 2018, 22:18 (CEST)

To billeder er nu rettet op. Villy Fink Isaksen (diskussion) 10. sep 2018, 22:31 (CEST)