Wikipedia:Landsbybrønden/Tvetydige artikler og interwikikonflikter
Tvetydige artikler og interwikikonflikter
[rediger kildetekst]Introduktionen af Wikidata som leverandør af sproghenvisninger har sat fokus på at nogle artikler omhandler flere forskellige emner på en gang, og at de forskellige sprogudgaver af Wikipedia gør tingene forskelligt. Typiske eksempler er sammenblanding af et emne og det mest betydende delemne.
For eksempel har mange Wikipediaer artikler som både omhandler en kommune og hovedbyen i kommunen på en gang. Det går fint med i en artikeltekst at skrive "X kommune har 1234 indbyggere, hvoraf 617 bor i X by", men Wikidata kan ikke lide sådanne dobbelte emner da de ikke passer ind i strukturen i en database. Hvad skulle det tilknyttede udsagn om indbyggertal for eksempel være?
Dette får betydning for vores sproghenvisninger. Nogle eksempler:
- Sindal og Sindal Kommune har hidtil begge henvist til en:Sindal som netop både omhandler byen og den tidligere kommune. Men wikidata har problemer med at placere en:Sindal og opretter måske et tredje emne til denne artikel. Hvis det sker, vil hverken Sindal eller Sindal Kommune have automatisk leverede henvisninger til engelsk. Vi kan stadig manuelt indsætte sproghenvisninger i artiklerne, men de vil ikke længere blive vedligeholdt af botter og risikerer derfor nemt at blive forældede.
- Grønland handler både om verdens største ø og en øgruppe med hjemmestyre tilknyttet Danmark. Øgruppen omfatter foruden den store ø også mange mindre øer. Wikidata har forskellige emner for øgruppen og hovedøen, men vistnok kun den russiske Wikipedia har selvstændige artikler om begge emner. Resten (inkl. os) har dobbelte artikler som er tilknyttet ét af de to emner. Det betyder at vi kun får sproghenvisninger til en begrænset del af Wikipediaerne, medmindre vi opretter to artikler.
- Romulus og Remus er to tvillinger som ifølge sagnet grundlagde Rom. Vi har en artikel som omhandler begge brødre. Det gælder også mange andre Wikipediaer, men der er nogler som har selvstændige artikler om de to brødre. Vi har problemer med at henvise til disse Wikipediaer.
Der er ingen nemme løsninger på disse ting. Byrial (diskussion) 2. apr 2013, 13:02 (CEST)
- Det er rigtigt, at der er ikke andet at gøre end at rette fejlenen når de opdages. Fejlene var der også før, tidligere når man havde rettet dem, fik man ofte rettet dem tilbage igen af en bot, dette kan vi heldigvis undgå med wikidata, som jeg betragter som en klar forbedring. Nogle artikler kan forholdsvist nemt deles i to, det har jeg gjort i nogle tilfælde, i andre tilfælde må vi bare acceptere forskellighederne. --Patchfinder (diskussion) 6. apr 2013, 20:19 (CEST)
Såfremt det ønskes kan man stadig have links til fx en:Sindal i begge artikler, den ene via WikiData, den anden internt i artiklen med et normalt interwikilinks. Interwikilinks i artiklen "overruler" for øvrigt WikiData... Christian75 (diskussion) 14. apr 2013, 20:17 (CEST)
- Ja og nej: Vi kan vælge at indsatte lokale sproghenvisninger, men vi kan ikke uden videre vælge at få sproghenvisninger fra Wikidata, da det kræver at artiklerne er tilknyttet samme emne. Byrial (diskussion) 22. apr 2013, 11:15 (CEST)
Sindalsagen er nu løst på følgende måde: en:sindal er flyttet til et nyt Wikidata-emne (d:Q10861345) som dækker begge betydninger (by og kommune), og som ikke har har andre Wikipedia-artikler tilknyttet end den engelske. Den engelske artikel har til gengæld lokale sproghenvisninger. Men der også oprettet omdirigeringssiderne en:Sindal (town) og en:Sindal (municipality), og disse omdirigeringssider er i Wikidata-emnerne for henholdsvis by og kommnune, så vores to artikler henviser nu til den samme engelske artikel via en engelsk omdirigering. Det kan lade sig hvis man indsætter det magiske ord __STATICREDIRECT__ på omdirigeringssiden. Man kunne ikke gøre det tidligere, men det er netop vedtaget ved en RFC på Wikidata at det nu er tilladt at gøre det. Byrial (diskussion) 22. apr 2013, 11:15 (CEST)