Wikipedia:Landsbybrønden/Testforløb marts 2023
Testforløb marts 2023
[rediger kildetekst]Kære alle, i løbet af marts måned vil vi afholde to testforløb med to gymnasieklasser. Forløbene, der er en del af et projekt under Statens Museum for Kunst, har til formål at undersøge hvor og hvordan det kan være frugbart at arbejde med Wikipedia på STX.
Jeg håber med dette opslag at I vil være opmærksomme på at enkelte redigeringer i dette tidsrum kan være mangelfulde. Vi vil selvfølgelig gøre alt hvad vi kan for at overvåge arbejdet, som vil være meget styret omkring hvilke artikler eleverne kommer til at arbejde i og hvilke redigeringer, der vil blive foretaget (det vil primært være tilføjelse af kilder, opstramning eller uddybning af enkelte afsnit samt integration af værker fra Wikimedia Commons).
Til at overvåge og styre arbejdsfordelingen har vi oversat værktøjet EduWiki (som udenfor nordamerika bærer det noget tungere navn Outreach Dashboard) og oprettet dette projekt https://outreachdashboard.wmflabs.org/courses/SMK_Connect/Wiki_Connect?enroll=vthykwzb
I, der har interesse i at støtte og opmuntre deltagerne er selvfølgelig velkommen til at deltage via linket også.
Til at støtte eleverne har vi desuden udarbejdet et materiale, som ligger på https://wikiforalle.dk/
Vi glæder os. Hilsen Merete Sanderhoff, Majken Astrup og Peter Leth.
- Godt initiativ og tak for at forberede os "almindelige" brugere på, at der måske kommer lidt kurrer på tråden. Mvh. Toxophilus (diskussion) 6. mar. 2023, 19:26 (CET)
- Det lyder spændende. Hvilke fag på STX er der tale om, og hvilke typer Wikipedia-emner vil blive berørt? Det vigtigste at lære om Wikipedia er vel brug af kritisk sans så man ikke tror ubetinget på alt indhold, men heller ikke afviser Wikipedia som informationskilde. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 7. mar. 2023, 11:10 (CET)
- Det lyder bare generelt som et rigtig fedt initiativ, mange har lært at afvise Wikipedia som informationskilde siden folkeskolen, hvor man lærte at man ALDRIG kunne stole på indholdet. Er selv lige kommet ud af gymnasiet, hvor jeg genkendte at mine klassekammerater var skeptiske overfor troværdigheden. At deltage i samfundet herpå, vil give folk et bedre indblik. - Kresten
Et lille indspark baseret på tidligere arrangementer: Brug gerne noget tid på at gennemgå Wikipedia:Kriterier for biografier, Wikipedia:Skriv Wikipedia fra et neutralt synspunkt, Wikipedia:Stilmanual, Wikipedia:Kildeangivelser og især Wikipedia:Ophavsret. Mvh KnudW (diskussion) 7. mar. 2023, 11:46 (CET)